Karriereskift efter stress kommer til at holde, hvis du først får talt dit helbred igennem med din læge og derefter tager små, reversible skridt i stedet for ét stort. Er du i tvivl om, om du stadig har stress, så følg borger.dk’s anbefaling: Føler du dig stresset i din hverdag, bør du kontakte din læge, som først undersøger, om symptomerne skyldes sygdom. Beslutningen om, hvad du vil arbejde med, kan vente, til du ved, hvordan du har det. Den løber ikke fra dig.
Karriereskift efter stress starter med at splitte beslutningen
Efter en stressperiode ligger to spørgsmål ofte oven i hinanden: “Er jeg ved at blive rask?” og “Skal jeg have et andet arbejde?” De hører sammen i hverdagen, men de besvares på hver sin måde. Det første handler om helbred og afgøres sammen med en læge. Det andet handler om retning, interesser, økonomi og muligheder, og det kan du undersøge i dit eget tempo.
Risikoen ved at blande dem er, at du bruger et skifte som kur. Et nyt job kan ændre belastningen, men det er ikke en behandling, og du kan ende med at tage en stor beslutning med en træt hjerne. Lægehåndbogen anbefaler da også, at en plan for tilbagevenden til arbejdet lægges “under hensyntagen til helbred og ikke ud fra bekymringer om økonomi og jobsikkerhed”. Brug samme tankegang på dit skifte: Lad helbredet sætte tempoet, ikke frygten for, hvad der sker, hvis du venter.
Hvornår du venter, og hvornår du handler
Tabellen er en grov hjælp til at sortere, ikke en diagnose. Din læge er den, der vurderer din situation.
| Din situation | Tal med | Vent med |
|---|---|---|
| Du har stadig symptomer i hverdagen | Din læge | Opsigelse, ansøgninger og større valg |
| Du er sygemeldt og tænker på et skifte | Din læge; spørg også din kommune, hvilke tilbud der findes | Beslutninger, der er svære at fortryde |
| Du er i bedring og nysgerrig på nye retninger | Din læge eller en anden fagperson om tempoet | Store spring; små afprøvninger er oftest i orden |
| Du har det stabilt og vil søge job | Evt. en fagperson om en plan | Intet fast; hold øje med tegn på overbelastning |
Arbejdstilsynet råder til, at man ved symptomer på stress tager det alvorligt, stopper op og søger hjælp. Det gælder også, når symptomerne kommer tilbage under en jobsøgning.
Sådan vurderer du, om du er klar til et skridt
Klarhed kommer sjældent af at tænke længere. Spørg dig selv:
- Kan jeg beskrive, hvad jeg vil væk fra, og hvad jeg vil hen imod? Hvis kun det første er klart, er du måske ikke klar til at vælge retning endnu.
- Kan jeg arbejde med en ansøgning eller et CV i en kort stund uden, at det trækker flere dage ud af mig bagefter?
- Har jeg talt med min læge om, hvad jeg kan tåle lige nu?
- Træffer jeg valget ud fra lyst og interesse eller ud fra panik over økonomien?
- Hvad kan jeg gøre om, hvis det viser sig for tungt?
Mærker du, at du hele tiden kommer til at svare “ved ikke”, er det en brugbar oplysning. Så er næste skridt at tale med en fagperson, ikke at vælge hurtigere.
Et tænkt eksempel: to lister i stedet for én
Eksemplet er vores eget og illustrerer kun fremgangsmåden. Forestil dig en kontoransat, vi kalder Mette. Hun har været sygemeldt med stress og har hver aften de samme tanker: “Jeg kan ikke blive i branchen, jeg skal være pædagog, jeg skal have en uddannelse, og hvordan skal jeg få råd til det?”
Mette deler sine tanker i to lister. Under “helbred” står: hvordan sover jeg, hvor meget kan jeg overskue, hvad siger lægen om tempoet. Under “arbejde” står: hvad var det ved jobbet, der slidte, hvilke opgaver gav energi, hvilke retninger vil jeg undersøge senere. Listen om helbredet tager hun med til lægen. Listen om arbejdet lægger hun til side og vender tilbage til, når lægen og hun er enige om tempoet. Først derefter vælger hun én lille afprøvning, fx en samtale med en, der kender faget. Hvordan små afprøvninger kan se ud, står i guiden om at teste ideen, før du siger op.
Psykolog eller stresscoach: hvad du kan se efter
Mange overvejer hjælp ud over lægen. Her er nogle ting, du selv kan undersøge, før du binder dig:
- Uddannelse og metode. Spørg, hvilken uddannelse personen har, og hvad et forløb konkret indeholder.
- Samarbejde med din læge. Et forløb bør supplere lægens vurdering, ikke erstatte den.
- Løfter om resultater. Vær på vagt over for garantier om hurtig bedring eller et bestemt jobresultat.
- Prisen. Spørg om pris pr. gang og samlet forløb, og om der er binding. Prisen varierer, og vi nævner ingen beløb, vi ikke kan dokumentere.
- Det rette fokus. Behandling af stress og karrierevalg er to forskellige opgaver. Vær klar over, hvilken af dem du køber hjælp til.
Det afhænger af din situation: hvad guiden ikke kan afgøre
Guiden giver ingen behandlingsråd og kan ikke vurdere, om du er rask nok til at skifte job. Det afhænger af dine symptomer, dit arbejde, din økonomi og dit forløb, og det afgør en læge, ikke en tekst. Guiden dækker heller ikke regler om sygedagpenge, opsigelse eller dine rettigheder som ansat. Dem kan din fagforening, kommune eller en jurist svare på.
Søg læge, hvis symptomerne fylder i din hverdag eller vender tilbage. Spørg din læge eller kommune, hvilke tilbud der findes i din situation. Er du i bedring og skal til samtale, så find den samtaleform, der ligner din indkaldelse, i værktøjet, og brug forberedelsesplanen i et tempo, du kan holde.
Spørgsmål om karriereskift efter stress
Skal jeg sige op, mens jeg har stress?
Der er intet generelt svar. Tal med din læge om dit helbred, og få afklaret din økonomiske og juridiske situation hos fagfolk, før du beslutter noget. Lægehåndbogen peger på, at planen bør bygge på helbredet og ikke på bekymring om økonomi og jobsikkerhed.
Hvordan ved jeg, om det er jobbet eller mig, der er problemet?
Det kan du sjældent afgøre alene. Din læge kan undersøge, om symptomerne skyldes sygdom. Beskriv for lægen, hvad der belaster dig, og hvornår det er værst. Det giver et bedre grundlag end et hurtigt jobskifte.
Kan jeg søge job, mens jeg er i bedring?
Det kan være muligt, men tempoet bør aftales med en fagperson. Små, afgrænsede opgaver som at gennemgå sit CV er et blidere udgangspunkt end en lang række ansøgninger. Mærker du tegn på overbelastning, så stop op og søg hjælp.
Hvordan forklarer jeg et hul i mit CV?
Du bestemmer selv, hvor mange detaljer du vil give, og en kort, neutral forklaring er ofte nok. Hvad du er forpligtet til at oplyse, afhænger af din situation, så spørg din fagforening eller en jurist. Hvordan du svarer ærligt på svære spørgsmål, kan du læse om i guiden om svagheder i jobsamtalen.