Skiftet og planenKerneguide

Karriereskift midt i livet: sådan tester du ideen, før du siger op

Sådan planlægger du tre små afprøvninger af en ny retning og afklarer økonomi, a-kasse og plan B, før du siger op.

Stemningsbillede til guiden: Karriereskift midt i livet: sådan tester du ideen, før du siger op

Et karriereskift midt i livet tester du ved at lave tre små, billige afprøvninger, mens du stadig har dit nuværende job: tal med folk, der arbejder i faget, prøv noget af det rigtige arbejde eller et kort kursus, og regn på, hvad et skift vil koste. Først når du kan svare på, hvad dagligdagen i den nye retning indeholder, og hvordan du klarer dig økonomisk, er du klar til at tage stilling til at sige op.

Find først ud af, hvad du vil væk fra

Stemningsbillede til afsnittet: Find først ud af, hvad du vil væk fra
AI-genereret illustration — ikke et dokumentationsfoto.

Mange vil have en ny branche, når de egentlig vil af med en chef, en arbejdsbyrde eller en rolle. Det er forskellige problemer, og de kræver forskellige løsninger. Ase, der er a-kasse og lønmodtagerorganisation, skriver om karriereskift, at det vigtigste er, at du ikke træffer forhastede beslutninger. Inden et skifte bør du identificere problemet med det nuværende job og overveje, om en ny arbejdsplads er nok.

Skriv derfor to lister, før du går i gang. Den ene rummer det, du vil væk fra. Den anden rummer det, du vil hen imod. Hvis den første liste kan klares med en ny arbejdsplads i samme fag, er et fuldt skifte måske ikke nødvendigt. Hvis den anden liste handler om opgaver, du aldrig har prøvet, er afprøvningerne nedenfor stedet at begynde.

Sådan griber du et karriereskift midt i livet an: tre afprøvninger

Hver afprøvning skal besvare et konkret spørgsmål. Skriv spørgsmålet ned, før du starter, ellers ender du med et indtryk i stedet for et svar.

Afprøvning Hvad den viser dig Binding Hvad den kræver
Samtaler med folk i faget Hvordan hverdagen og vejen ind ser ud Lav Gode spørgsmål og lidt tid
Prøvearbejde Om selve opgaverne passer til dig Lav til middel Aftale med en virksomhed eller et projekt ved siden af jobbet
Kort kursus Om stoffet fastholder din interesse Middel Tid, penge og evt. fri fra arbejde

Tal med folk, der gør det i dag

Find et par personer i den ønskede retning gennem bekendte, tidligere kolleger eller din online profil. Bed om en kort samtale og sig tydeligt, at du undersøger en overgang og ikke søger job hos dem. Spørg, hvad en almindelig uge indeholder, hvad de ville ønske, de havde vidst, og hvordan folk fra andre brancher typisk kommer ind. Spørg også, hvad der er irriterende ved faget. Svaret er ofte mere brugbart end begejstringen.

Prøv selve arbejdet

Spørg, om du kan følge en medarbejder en dag, tage en afgrænset opgave eller lave et lille projekt i din fritid, der ligner det, du ville lave som fagets arbejdstager. Det skal ikke være perfekt. Det skal vise, om du kan lide arbejdet, når det ikke længere er en idé.

Tag et kursus, der er kort nok til at blive ved

Et kort kursus i stoffet viser, om interessen holder, uden at du har bundet dig til en lang uddannelse. Vælg et, du kan tage ved siden af arbejdet, hvis det er muligt.

Et tænkt regnestykke: hvad en periode med lavere indkomst kan betyde

Tallene her er vores eget illustrative eksempel og ikke en pejling af, hvad noget koster. Forestil dig en person, der har faste udgifter på 18.000 kr. om måneden og variable udgifter på 6.000 kr. Det giver 24.000 kr. Under en omskoling falder indkomsten til 15.000 kr. Der mangler så 9.000 kr. hver måned. Med en opsparing på 54.000 kr. rækker bufferen i seks måneder, hvis intet andet ændrer sig.

Pointen er fremgangsmåden: Læg dine egne faste og variable udgifter sammen, sæt din forventede indkomst under skiftet ind, og se, hvor længe din buffer rækker. Hvis uddannelsen eller overgangen varer længere end bufferen, skal du enten spare op først, nedbringe udgifterne eller vælge en mindre drastisk vej. Husk, at ukendte poster som kursusgebyr, materialer og transport også hører med.

Før du siger op: a-kasse, aftale og plan B

Hvis du er medlem af en a-kasse, så tal med den, før du opsiger noget. Ase skriver, at hvis du ikke har en gyldig grund, kan du ikke sige op, uden at det får konsekvenser for din ret til dagpenge. Kontakt derfor a-kassen først, så du kender reglerne for netop din situation.

Gå derefter listen igennem:

  • Du har et budget for perioden med lavere indkomst og ved, hvor længe bufferen rækker.
  • Du har talt med a-kassen om følgerne af at sige op.
  • Du har afprøvet den nye retning mindst på de tre måder ovenfor og kan sige, hvad du har lært.
  • Du har en plan B: en vej tilbage til dit gamle fag eller et nærliggende job, hvis skiftet ikke lykkes.
  • Du har besluttet, hvornår du vurderer det igen, så du ikke driver videre uden at tage stilling.

Når afprøvningerne fører til en ansøgning, kan du læse, hvordan en ansøgning bygges op. Og når en samtale er booket, kan du bruge værktøjet til at finde ud af, hvilken slags samtale du er indkaldt til.

Når et kursus eller en omskoling skal vælges

Stil udbyderen af voksen- og efteruddannelsen de samme spørgsmål, som du stillede folk i faget. Hvad indeholder uddannelsen konkret? Hvor mange timer om ugen kræver den, og kan den passes sammen med dit arbejde? Hvad åbner den reelt for, og hvem har fået job på baggrund af den? Spørg efter den samlede pris, herunder materialer og eksamen. Sammenlign med, hvad folk i faget fortalte om vejen ind: Hvis de siger, at man kommer ind uden uddannelsen, er den måske ikke nødvendig.

Spørg også, om der er støtte. VEU-godtgørelse er økonomisk støtte ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, men borger.dk skriver, at du kun kan få godtgørelsen, hvis du ikke får løn under kurset. Tjek derfor både reglerne og din egen situation, før du regner med den i budgettet.

Hvis du vil have hjælp til budgettet, så spørg på forhånd, hvad rådgivningen koster, og hvad den omfatter. Vær skeptisk over for rådgivning, der på forhånd lover et bestemt resultat.

Det afhænger af din situation

Guiden kan ikke afgøre, om dit skifte er en god idé, eller om du har råd til det. Det afhænger af din økonomi, dine forpligtelser, dit fag og din a-kasse. Den giver ikke individuel karriererådgivning eller coaching, og den kan ikke svare på juridiske spørgsmål om din konkrete ansættelse, for eksempel opsigelsesvilkår. Dem skal du tage op med din a-kasse, din fagforening eller en jurist.

Taler du med uddannelsesvejledning, så spørg dem om adgangskrav og støttemuligheder. Er du sygemeldt, er du ramt af stress, eller er jobsøgningen blevet tung, så tal med din læge og læs guiden om karriereskift efter stress. Så skal beslutningen om arbejdet ikke træffes samtidig med, at du passer på dit helbred.

Spørgsmål om karriereskift midt i livet

Skal jeg sige op, før jeg kan prøve en ny retning af?

Nej. De fleste afprøvninger kan laves ved siden af dit job: samtaler, en fridag til at følge en medarbejder, et projekt i fritiden eller et kort kursus. Så får du svar uden at miste din indkomst.

Hvordan finder jeg folk at tale med, hvis jeg ikke kender nogen i faget?

Spørg i dit eksisterende netværk, om nogen kender en person i faget, og skriv en kort, konkret henvendelse med få spørgsmål. Gør det tydeligt, at du undersøger og ikke beder om et job.

Hvor længe skal afprøvningen vare?

Længe nok til at besvare de spørgsmål, du skrev ned i starten. Sæt en dato for en vurdering og beslut dig for, hvad der skal være sandt, før du går videre. Så ender afprøvningen ikke som en udsættelse af beslutningen.

Kan jeg få støtte, mens jeg tager et kursus?

Det kan du muligvis. VEU-godtgørelse kan gives ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, men kun hvis du ikke får løn under kurset. Kontakt udbyderen, din a-kasse eller borger.dk for at høre, hvad der gælder for dig.

Næste opgave?

Ansøgning eksempel: sådan bygger du en ansøgning, der bliver læstCV layout: opbygning, længde og skrifttype, der er nem at læseCV på engelsk: sådan oversætter du din erfaring uden at miste pointen