Jobsamtale svagheder: sådan svarer du ærligt uden at skyde dig selv i foden

Det bedste svar på spørgsmålet om svagheder i en jobsamtale er en rigtig, håndterbar svaghed, som du kort beskriver og kombinerer med det, du konkret gør ved den. EURES, den europæiske arbejdsmarkedsmyndighed, skriver, at du bør være oprigtig, når du taler om dine svagheder, og at du bør fortælle, hvordan du vil afhjælpe dem. Det er kernen i alt, hvad der står her om jobsamtale svagheder: ærlighed, afgrænsning og handling.

Hvad spørgsmålet egentlig tester

Spørgsmålet er sjældent en fælde, hvor ét forkert ord koster dig jobbet. Det er en måde at se, hvordan du taler om dig selv, når du ikke kan pynte på det hele. De, der lytter, vil typisk kunne mærke tre ting:

• Selvindsigt: Kender du dine egne mønstre, eller har du aldrig tænkt over dem?
• Troværdighed: Passer svaret med det billede, du ellers tegner af dig selv?
• Udvikling: Tager du ansvar for at ændre noget, eller konstaterer du bare?

Hvis du går ind til spørgsmålet med de tre ting i hovedet, bliver det lettere at bygge et svar, der ikke lyder indlært.

Tre svarmønstre i jobsamtale svagheder

De fleste svar falder i en af tre grupper. Tabellen viser, hvad hvert mønster signalerer.

Mønster 1: klichéen, der er en styrke i forklædning

“Jeg er perfektionist”, “jeg arbejder for hårdt” og “jeg er for ambitiøs” lyder som svagheder, men fungerer som skryt. Jobindex peger på, at det er meget sjældent svagheder, og arbejdsgiver vil formentlig gennemskue det. Du risikerer, at svaret opfattes som et undvigende svar. Det er den hyppigste måde at skyde sig selv i foden på.

Mønster 2: ærligheden uden plan

“Jeg bliver nervøs, når jeg skal præsentere for mange mennesker.” Det er et ærligt svar, men det stopper, før det bliver brugbart. Tilhøreren sidder tilbage med et problem og ingen idé om, hvordan du håndterer det.

Mønster 3: ærligheden med handling

Her nævner du en reel svaghed, forklarer kort, hvordan den viser sig, og hvad du gør ved den. Det er den form, EURES beskriver. Svaret viser, at du kan se dig selv udefra og gøre noget ved det, du ser.

Sådan vælger du en svaghed, du faktisk arbejder med

Start ikke med at lede efter en svaghed, der lyder harmløs. Start med at finde en, der er sand, og som du allerede har gjort noget ved.

1. Læs stillingsopslaget og find kernen i jobbet. Den svaghed, du vælger, må ikke ramme det, jobbet hviler på. Ase anbefaler at undgå at nævne svagheder, der kan påvirke jobbet direkte, og at vælge reelle, men håndterbare svagheder.
2. Tænk på situationer, hvor noget gik skævt. Hvilke mønstre går igen? Spørg gerne en tidligere kollega eller leder, hvad de ville nævne.
3. Frasortér det, du ikke har arbejdet med. Kan du ikke beskrive en konkret ting, du gør anderledes i dag, er svagheden ikke klar til samtalen.
4. Byg svaret i tre led: hvad svagheden er, hvordan den har vist sig, og hvad du gør nu.
5. Sig det højt. Et svar, der virker på papiret, kan lyde stift, når du siger det. Øv, indtil det lyder som dig selv.

Et tænkt eksempel på et svar, der virker

Eksemplet er sitets eget og fiktivt. Personen, jobbet og svaret er opfundet til at vise opbygningen og er ikke hentet fra en virkelig samtale. Forestil dig en person, der søger en stilling som projektkoordinator, hvor samarbejde med mange kolleger er en stor del af arbejdet.

“Jeg har tendens til at tage for meget på mig selv, når jeg har travlt, i stedet for at bede om hjælp. Det har et par gange betydet, at jeg først meldte ud, da en opgave allerede var presset. I dag gennemgår jeg mine opgaver i starten af ugen og markerer dem, andre kan tage. Så aftaler jeg på forhånd, hvornår jeg tager fat i dem. Det er ikke væk, men jeg opdager det tidligere.”

Svaret er ikke en forklædt styrke, og det rammer ikke kernen i en koordinatorstilling, fordi det handler om, hvornår man beder om hjælp, ikke om at kunne samarbejde. Det slutter med en konkret rutine og med den ærlige bemærkning, at arbejdet fortsætter.

Det afhænger af stillingen, samtalen og dig

Guiden kan ikke vælge din svaghed for dig. Hvad der er en håndterbar svaghed i ét job, kan være et problem i et andet, og det kan kun du og stillingsopslaget afgøre. Samtaleformen betyder også noget: i en panelsamtale eller en case-samtale kan spørgsmålet komme på en anden måde. Har du ikke styr på, hvilken form din samtale har, kan du bruge værktøjet Hvilken slags jobsamtale har du fået indkaldelse til?. Resten af forberedelsen finder du i planen for dagene op til samtalen.

Guiden dækker ikke individuel karriererådgivning eller coaching. Hvis du ikke kan finde en svaghed, du kan tale roligt om, kan en karriererådgiver eller en person, der kender dig godt, hjælpe. Hvis svagheden i virkeligheden handler om stress, helbred eller et svært forløb efter en afskedigelse, hører det til hos en læge eller en anden fagperson, ikke i en jobsamtale. Læs mere om det i guiden om karriereskift efter stress. Spørgsmål om dine rettigheder i en konkret ansættelsessag skal du stille til din fagforening eller en jurist.

Spørgsmål om svagheder i jobsamtalen

Kan jeg sige, at jeg ikke har nogen svagheder?

Det er ikke en god idé. Svaret kan lyde som mangel på selvindsigt eller som et forsøg på at undgå spørgsmålet. Find i stedet en reel og håndterbar svaghed, og fortæl, hvad du gør ved den.

Hvad hvis min eneste svaghed også er en styrke?

Så bør du lede videre. Svagheder, der i virkeligheden er positive træk, bliver ifølge Jobindex formentlig gennemskuet. Se i stedet på situationer, hvor du selv har oplevet, at noget gik dårligere, end du ønskede.

Må jeg nævne en svaghed, der er relevant for jobbet?

Undgå svagheder, der rammer jobbets kerne. Er du i tvivl, så læs stillingsopslaget igen og spørg dig selv, om svagheden ville gøre det svært at udføre de vigtigste opgaver. Er svaret ja, så vælg en anden.

Hvad gør jeg, hvis jeg går i stå midt i svaret?

Tag en pause, og sig gerne, at du lige skal tænke dig om. Det er bedre end at fylde pausen med et svar, du ikke mener. Har du øvet svaret højt på forhånd, er det lettere at finde tråden igen.