Forside arrow Artikler arrow Indholds-Artikler arrow Fra kælder til penthouselejlighed - at give slip på offerrollen

Fra kælder til penthouselejlighed - at give slip på offerrollen

Udskriv E-mail
Af Coach Danielle Spogárd
Alt for mange går rundt og er mellemtilfredse – og hvorfor egentlig det? Inderst inde ved de godt at de vil noget andet, men alligevel bliver de i tryghedens mellemtilfredshed. Måske fordi de ikke ved, hvad de skal gøre og hvordan de kommer i mål? Det kan føles både usikkert, uforudsigeligt og overvældende at gå en ny vej. Beslutningen vil ofte påvirke alt i ens liv. Når vi vælger en ny vej kan vi ikke forudsige, hvad der vil ske. Vi kan tænke os til konsekvenserne, men i bund og grund ved vi ikke, om de er sande før vi er der.

Ved den uforudsigelighed som et nyt valg er, træder det menneskelige behov tryghed til. For nogle betyder tryghed og forudsigelighed alt. De ved hvad de har nu. Det er måske det nemmeste. Bare at blive i mellemtilfredsheden – eller er det?
Indse og erkendTilværelsen i kælderen som offer er hårdt.

I stedet for at tage ansvar for dit eget liv, og træffe dine egne valg med tilhørende konsekvenser, tildeler du omgivelserne og omstændighederne den power, at det er deres skyld, at du er i den situation du er i. Men denne tankegang er ikke altid bevidst. Du kan have meget modvilje, og frustration overfor den verden du lever i. Det du skal gøre er at indse og erkende at du befinder dig i kælderen, som offer.

Tænk over de valg du har taget i dit liv. Hvilke gør dig mest stolt? Hvad er de mest positive konsekvenser for dit liv i dag, som et resultat af de valg? Hvilke valg har du taget, som du er mest utilfreds over? Hvad har været de negative konsekvenser, som resultat af de valg? Hvad har du lært af disse valg, som kunne ændre dit liv i fremtiden? Du har et valg for dit liv, og hvordan det udformer sig. Du vælger selv hvilke ting du tager med dig. Brug og lær af de negative og positive konsekvenser til at skabe og forme dig og dit liv.

Erkendelsen er en hård proces, men den vil give dig fornyet energi, styrke og vilje til at fortsætte op i livet hus. Op gennem etagerne, og til sidst få et værelse i penthouselejligheden. Heroppe giver du slip på din offerrolle, og du lever dit liv, gør hvad du vil og ved hvad du kan! Tilværelsen er fantastisk, du tror på dig selv, og siger at alt du kan gøre er dit bedste – resten er ikke op til dig. Hvad synes du lyder bedst - kælderen eller penthouselejligheden? Indse, erkend og ligeledes accepter at du har været mellemtilfreds, men ikke vil være det længere. Tag den styrke der ligger i indsigten, erkendelsen og accepten, og flyt op i livets hus. Der hører du til! Vær stolt over at du handler og tør stå ved dit liv, og træffe de valg, der skal til for at du bliver tilfreds.

Lige nu kender du måske ikke løsningen til at kvitte din mellemtilfredshed og offerrolle. Men du kan mærke forandringens lyst og behov. Mit råd til dig er; erkend at du vil noget andet, og spring ud i det. Sig til dig selv; jeg vil noget andet! Så vil du automatisk tiltrække den energi der ligger i forandringen, og de ting du ønsker vil komme til dig. 

Held og lykke med det!

 
< Forrige   Næste >
 
Advertisement
Artikel udpluk

Jeg er bare mig! Ja tak, men hvem bestemmer det?
Af Robert Kronberg
De fleste har hørt at man danner sig et førstehåndsindtryk af et nyt menneske på langt under et minut, således at de første 30 sekunder af en jobsamtale kan ødelægge det hele. Måske er det en sandhed med modifikationer såfremt der er tid nok til at vise, hvem du er, og hvad du kan. De fleste af os har vel prøvet at få et dårligt førstehåndsindtryk, men har alligevel ændret mening inden for en halv times tid.

Læs videre...
 


Glemt din adgangskode ?
Har du ingen konto endnu ? Opret en konto


Afstemning
Hvordan fik du dit seneste job?
 
Hvem er online
Vi har 23 gæster og 2 medlemmer online

Populære Artikler




Søg på sitet