Adgangskrav til Master i Antropologi og Velfærd
Optag på uddannelsen fordrer en kombination af et vist uddannelsesniveau samt mindst to års relevant erhvervserfaring. I vurderingen af indkomne ansøgninger før det endelige optag lægges der vægt på såvel ansøgerens uddannelseskvalifikationer som erhvervserfaring.
Eksempler på mellemlange videregående uddannelser
social- og sundhedsuddannelser (socialrådgivere, socionomer, kommunalt uddannede sagsbehandlere, samt sygeplejersker, sundhedsplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, m.v. – praktisk taget i alle jobfunktioner)
Tekniske uddannelser (ingeniør, bygningskonstruktør, landbrugs-, skovbrugs- og fødevare-uddannelser ).
Eksempler på professionsbacheloruddannelser
Lærer- og pædagog-uddannelsen (folkeskolelærere eller lærere der varetager undervisning i folkeskolen, på efterskoler, erhvervsskoler, højskoler eller voksenundervisning; samt pædagoger og socialpædagoger).
Eksempler på akademiske uddannelser på bachelor- og kandidatniveau
Akademiske samfundsvidenskabelige uddannelser (sociologi, psykologi, statskundskab, psykologi og antropologi (BA))
Akademiske naturvidenskabelige uddannelser (medicin, biologi, geografi)
Akademiske humanistiske uddannelser (diverse sprog, minoritetsstudier, kommunikationsuddannelser, arkitektur og byplanlægning
Akademiske uddannelser fra KVL m.v. inden for levnedsmidler, ernæring, landbrug, landskabs- og naturressourceforvaltning.
I overensstemmelse med beskrivelsen af den her foreslåede Master i Antropologi og Velfærd er det væsentligt, at ansøgerne med ovennævnte forskelligartede uddannelsesbaggrunde vil blive i stand til at nyttiggøre deres antropologiske uddannelse i forhold til en aktuel eller fremtidig erhvervspraksis. Der tænkes i denne forbindelse især på, at den antropologiske uddannelse vil give de studerende indsigt i hvordan forskellige sociale og kulturelle positioner giver anledning til forskellige verdensanskuelser og handlemuligheder. Denne indsigt kan befordre såvel deres samarbejde med andre faggrupper – hvilket antages at være en arbejdsbetingelse for praktisk taget alle ansøgere – som deres arbejde med forskellige målgrupper (borger- og brugergrupper, kunder og andre interessenter, politikere og meningsdannere, osv.).
Det er i stigende grad en betingelse – også for de mere teknisk prægede erhverv – at deres arbejde skal udføres i tæt samspil med dem, der aftager og/eller finansierer produktet, hvorfor en forståelse for deres perspektiv er essentiel.
Ansøgere med ovennævnte baggrunde og behov kan med en Master i Antropologi og Velfærd udvikle væsentlige kompetencer vedrørende de sociale og kulturelle udviklingsprocesser, som deres arbejde omfatter. Med et antropologisk blik vil ansøgerne bidrage til deres arbejdsfelt med nye indfaldsvinkler og perspektiver.
Kilde: http://miav.ku.dk/tilmelding/adgangskrav/
Du kan også læse artiklen
Efteruddannelse – er en master-uddannelse noget for dig? under Artikelsiden