Hej Snøvsen
Jeg fandt lige lidt til dig her.!
Designere fra beklædningsdesign skaber overordnede designløsninger inden for mode- og beklædningsindustrien.
Uddannelsen i Beklædningsdesign fokuserer især på æstetik, kultur og historie - proces, form og materiale - og på visualisering. Du får metodisk, formgivningsmæssig og teknologisk viden og kunnen, som du kan anvende i dit arbejde løbende - og som drivkraft til at udvikle faget.
Det æstetiske er en grundsten i beklædningsmediets udtryksform. Form, materiale og visualisering er beklædningsdesignets omdrejningspunkter. Viden om fagets kultur og historie er vigtig for at give overblik - og for at styrke analyser og undersøgelser. Når du arbejder med beklædningsdesign kommer du til at arbejde med mange forskellige arbejdsprocesser. Fra idé-generering, det kunstneriske, metodiske og intuitive i designprocessen - over strategisk design og konceptopbygning til produktionsmetoder og etisk stillingtagen.
Studiet veksler mellem stillede og selvformulerede projekter, studieforløb med introduktioner og beskrevne rammer, indlagte forelæsninger og kurser.
Uddannelsens kerne er projektet – det selvstændige arbejde. Rammerne for projektet kan være stillet af underviserne eller af dig selv. Uddannelsen foregår i tæt samarbejde med erhvervslivet fx gennem erhvervsrelevante projekter og praktik. Udover det selvstændige projektarbejde deltager du i undervisning i teori og redskabsdiscipliner, der er specifikt for Beklædningsdesign.
Du møder også fælles undervisning for samtlige studerende på hvert semester, dvs. fælles projektsamarbejder, teori- og redskabsforløb. Endelig er det muligt at erstatte en del af overbygningsstudiet med praktik- og udvekslingsophold.
Som beklædningsdesigner kan du arbejde i design- og produktionsteams i etablerede designvirksomheder. Men du får også kompetencer til at åbne døre til andre brancher og arbejdsområder, fx TV-, film- og teaterbranchen, reklamebranchen, kommunikations- og trendrådgivning. Nogle vælger at arbejde som selvstændige eller freelancere – mens andre bruger uddannelsen til helt andre typer jobs som konsulentrådgivning eller undervisning.
Beklædningsdesignere finder typisk beskæftigelse som:
designere i beklædnings- og modeindustrien og relaterede brancher,
som kreative ledere i beklædnings- og modeindustrien og relaterede brancher,
forskning, rådgivning, formidling og kunstnerisk virksomhed.
Der findes flere linjer og dem kan du læse om på deres side. Håber det var svar nok.
Se deres side her