Skal personlige alkoholvaner være en del af samtalen med chefen |
|
|
Det kan være svært at vende sig til tanken om, at et så personlige emne som alkoholvaner kan blive et samtaleemne, som chefen kan tage op, når man sidder til en personlig samtale, men alkoholvaner har en stor betydning på det arbejde man i sidste ende kan udføre.
Kan du forestille dig at sidde til en samtale med chefen og pludselig popper spørgsmålet, hvor meget drikker du egentlig om ugen, op i samtalen? Det kan blive en realitet ikke så langt ude i fremtiden.
Ifølge en ny undersøgelse, TrygFonden og Mandag Morgen har stået for, mener mere end hver tredje dansker, at det er helt i orden at blive stillet spørgsmål om alkoholvaner af sin chef til medarbejderudviklingssamtaler.
Forskningschefen fra TrygFonden, Anders Hede mener, at det kan være en god måde at komme alkoholproblemer til livs på.”Der er en ny villighed til at se problemerne i øjnene på arbejdspladsen. Jeg tror, det ærgrer rigtig mange at gå at feje op efter kollegaer, der ikke passer deres job fordi de har et alkoholproblem. Man vil gerne gøre det legitimt at tale om det her,” siger han.
Undersøgelsen viser, at medarbejdere er villige til at gå på kompromis med deres eget privatliv, for at komme alkoholproblemer på arbejdspladsen ti livs. Alkohol kan ødelægge meget af arbejdsmoralen på en arbejdsplads, og det kan derfor være en god løsning at tale mere om alkohol.
På den måde ved alle i virksomheden, at der er fokus på alkoholproblemer, og kan selv være med til at starte en diskussion om alkohol og arbejdsliv. På den måde er der åbenhed omkring emnet, og det er måden at dræbe tabuer på. Hvis der er mere åbenhed omkring alkoholproblemer på arbejdspladsen er det nemmere for kollegaer at tage fat i en på arbejdspladsen, hvis de mener, der er et problem. Det kan være med til at hjælpe både dem, som har en alkoholmisbrug og de, der bliver berørt af det, som f.eks. familie, venner og ikke mindst kollegaer, som alle bliver meget påvirkede, hvis en de kender lider af et alkoholmisbrug.
Hvis den åbenhed opstår på arbejdspladser, kan det blive lettere, at komme til bunds i de problemer, som ligger til grund for alkoholmisbrug. Hvis man, på arbejdspladsen, kan blive konfronteret med forholdet til alkohol kan de måske være lettere at tage kontakt til steder som behandlingscenteret Tjele lidt nord for Viborg, der er Danmarks ældste behandlingscenter for alkohol- og medicinmisbrug, hvor man kan komme i forskellige programmer for blandt andet alkoholmisbrug.
Det kan i sidste ende hjælpe alle involverede, hvis et emne som alkoholmisbrug bliver en emne, som det er i orden at tage op. Lige meget om det sker på arbejdspladsen, i vennekredsen eller i familien. Jo flere steder et problem, som ellers er blevet betegnet som et tabuemne, kan blive taget op, jo større chance er der for at man kan ramme alle, der har brug for hjælp, men som ikke selv har mulighed for at række ud.
Undersøgelse og interviewperson taget fra metroXpress onsdag d. 17. juni.
Af Therese Svane Sode d. 25. juni 2009
|