Forside arrow Forum

Selvstændig eller lønmodtager

Udskriv E-mail

Af Annette Valenetine
Vær din egen chef
Flere og flere mennesker drømmer om at starte deres eget firma. Drømmen om at være sin egen chef og friheden der følger med, har i de seneste år fået flere til at sige farvel til trygheden i et lønmodtagerjob og starte eget firma.


Dine motiver
Der er mange ting at overveje, når du ønsker at starte op for dig selv. Derfor er det en meget god ide at overveje, hvad dine motiver til at starte op er og hvordan du ønsker at leve dit liv som selvstændig og privat person.

Yderligere er det nødvendigt at du finder ud af om du har de personlige, økonomiske og faglige ressourcer, der vil gøre dit firma til en succes. Der er mange nye ting at sætte sig ind i, ting som vi alle kan lære.

Ideen
En god ide er altid et godt udgangspunkt. Der er nogle grundprincipper som at du skal have nogle kunder. Du må undersøge dit marked og se dine konkurrenter an, derfor er en markedsundersøgelse altid et godt udgangspunkt for dit firma i startfasen.

At lave budgetter og regnskab kan være en svær opgave for mange, men det er en nødvendig opgave. Når du har et budget kan du bedre holde styr på dine indtægter og udgifter. Hvis du fra starten ved at du ikke er god til tal, kan en revisor meget vel være pengene værd.

En svær del for mange er at sælge produktet og markedsføre det til de rette mennesker. Der findes mindre kurser, hvor du kan lære salgs- og marketingteknikker som vil gavne dit firma.

Alle disse ting og overvejelser kan du få hjælp til. Der findes flere offentlige og private firmaer som kan hjælpe dig og sørge for at du kommer godt fra start.

Flere måder at være selvstændig på
Man kan være selvstændig på flere forskellige måder. Det mest almindelige er at starte sin egen virksomhed som iværksætter. En iværksætter sætter i værk, dvs. starter en virksomhed på en god idé om et produkt.
Nogle starter en enkeltmandsvirksomhed, andre ansætter en eller flere medarbejdere til at hjælpe sig. Kun de færreste får etableret en virksomhed med en masse ansatte.

At man er selvstændig og driver sin egen virksomhed, betyder ikke nødvendigvis, at man er iværksætter. Man kan fx købe en virksomhed, der allerede er i gang.

I kunst og kulturverdenen er det almindeligt, at man er selvstændig som fx skuespiller, musiker, instruktør, kunsthåndværker, designer eller billedkunstner. Disse mennesker lader sig engagere til en konkret opgave, og er i den forstand selvstændige.

Freelance er også en måde at have sin egen virksomhed på. Freelancere lader sig engagere til opgaver, der som regel kræver specialviden og -kunnen inden for et snævert fagområde. Det er meget almindeligt inden for film- og tv-arbejde, konsulentvirksomhed og rådgivning. Freelancere går også under betegnelsen frie agenter.

Udviking som selvstændig
Fælles for iværksætteren, den selvstændige, freelanceren og entreprenøren er, at der er nogle kvalifikationer og kompetencer, som er kendetegnende for dem, og som man dels udvikler i personligheden, og dels kan uddanne sig til. Som selvstændig er det ofte mere vigtigt at holde sin viden opdateret gennem netværk og løbende efteruddannelse. 

 
< Forrige   Næste >
 
Advertisement
Artikel udpluk

Jeg er bare mig! Ja tak, men hvem bestemmer det?
Af Robert Kronberg
De fleste har hørt at man danner sig et førstehåndsindtryk af et nyt menneske på langt under et minut, således at de første 30 sekunder af en jobsamtale kan ødelægge det hele. Måske er det en sandhed med modifikationer såfremt der er tid nok til at vise, hvem du er, og hvad du kan. De fleste af os har vel prøvet at få et dårligt førstehåndsindtryk, men har alligevel ændret mening inden for en halv times tid.

Læs videre...
 


Glemt din adgangskode ?
Har du ingen konto endnu ? Opret en konto


Afstemning
Hvordan fik du dit seneste job?
 
Hvem er online
Vi har 22 gæster og 2 medlemmer online

Populære Artikler




Søg på sitet