Forside arrow Artikler arrow Indholds-Artikler arrow Offline- eller Online-karriere

Offline- eller Online-karriere

Udskriv E-mail
Det er blevet rigtig populært at sælge og handle over nettet, og flere mennesker er begyndt at have en lille ekstra indtjening, som de får fra det, de nu laver online. Der er mange muligheder. Men der er også dem, som siger deres job op, for derefter at begynde at arbejde fuldtid – online! For mange af de modige folk går det godt, men det går desværre også knap så godt for en stor del. Hvis du er en af dem, der har sprunget på trenden med at åbne sin egen webshop eller en af dem, som overvejer det, så giver denne artikel et par råd og idéer.

Webshop – den nye trend
Det er specielt blevet populært at åbne sin egen webshop og sælge ting uden at skulle tænke på husleje og så videre. Men det er også nemmere at have en webshop med nogle specielle varer end at have en butik udelukkende med specielle varer. For når du har webshoppen, har du nærmest ingen udgifter. Så hvis der kommer en måned uden indtægt, er det ikke en katastrofe. Det er selvfølgelig skidt, men du kan sagtens overleve. De fleste butikker i det virkelige liv, ville få problemer, hvis de havde en måned uden salg. Så det er bare én ud af de mange fordele, webshop-ejere har.

Et par gode råd til nye webshop-ejere
Sørg for at få designet en ordentlig hjemmeside – din webshops design er kundernes første indtryk af dig, og mange tør ikke handle med dig, hvis det ser for hjemmelavet ud.

Sørg for at beholde dit arbejde til at starte med – vent til du føler dig helt sikker på, at du kan leve af webshoppen, før du siger dit arbejde op. Du skal især huske på, at der kan komme dårlige tider. Hvis du bare har den mindste tvivl om, at det er det rigtige at gøre, så lad være!

Når du begynder at tjene penge, så sørg for at snakke med din bankrådgiver – din bankrådgiver og/eller revisor kan fortælle dig meget, som du sikkert ikke vidste. De kan også hjælpe med at tjene mest muligt og gøre tingene nemmest for dig selv.

Jo mere automatisk, jo bedre – hvis du har en hjemmeside, hvor det hele næsten er automatiseret, vil du have meget mere tid til at reklamere og mere tid til familien. Lad for eksempel være med at lade kunder kunne bestille via e-mail, for det giver bare dig selv mest mulig arbejde.
  

Husk nu for guds skyld
Offline- og online-marketing (f.eks. en webshop og en butik på Strøget) er vidt forskellige. Offline hører og ser kunder en ny butik, og butikken vil ofte få et stort salg i starten, grundet at folk er nysgerrige, og tit og ofte vil de ”lige” prøve dit produkt for at se, om det er noget for dem. Derefter vil salget formentlig stagnere. På nettet vil folk derimod ikke høre og se en ny webshop, så dér vil salget være lavt i starten, da ingen kender til din butik, og derefter vil salget stige, når folk finder ud af, at du findes. Så giv ikke op, bare fordi din webshop ikke har noget salg den første uge.
 

Held og lykke til jer alle.

 

 
< Forrige   Næste >
 
Advertisement
Artikel udpluk

Jeg er bare mig! Ja tak, men hvem bestemmer det?
Af Robert Kronberg
De fleste har hørt at man danner sig et førstehåndsindtryk af et nyt menneske på langt under et minut, således at de første 30 sekunder af en jobsamtale kan ødelægge det hele. Måske er det en sandhed med modifikationer såfremt der er tid nok til at vise, hvem du er, og hvad du kan. De fleste af os har vel prøvet at få et dårligt førstehåndsindtryk, men har alligevel ændret mening inden for en halv times tid.

Læs videre...
 


Glemt din adgangskode ?
Har du ingen konto endnu ? Opret en konto


Afstemning
Hvordan fik du dit seneste job?
 
Hvem er online
Vi har 21 gæster og 1 medlem online

Populære Artikler




Søg på sitet