Forside 
Artikler Interviews Passion er alt - Eksklusivt interview med Chris McDonald
Artikler Interviews Passion er alt - Eksklusivt interview med Chris McDonald Passion er alt - Eksklusivt interview med Chris McDonald |
|
|
|
Af Pia Morsing Det er en ganske almindelig onsdag aften, hvor de fleste mennesker blot sidder med benene oppe og slapper af foran tv'et efter en veloverstået arbejdsdag. Sådan en ganske almindelig aften hører til sjældenhederne for den 36-årige amerikanske livsstilscoach Chris MacDonald. Han befinder sig nemlig for det meste ude i det ganske danske land, hvor han gennem foredrag og projekter, forsøger at øge danskernes sundhed. ”Jeg kan godt forstå, at mange ikke ville kunne holde ud at leve som jeg. I dag er jeg for eksempel først hjemme omkring halv et efter at have holdt foredrag. Samtidig er der også en hel del fleksibilitet i min hverdag og det passer mig meget godt lige nu. Det vil det ikke nødvendigvis gøre altid, men det ser jeg så på til den tid.” På vej hjem fra endnu en vellykket aften, giver manden med det altid store fysiske såvel som mentale overskud, sig tid til et telefoninterview om noget helt andet, end det, han er vant til at tale om: Sin egen karriere. Da det første spørgsmål bliver stillet, er der dyb stilhed i røret et kort øjeblik. Spørgsmålet drejer sig om noget så simpelthen som dagligdagen på jobbet, men det skulle vise sig at være et temmelig bredt spørgsmål, at stille en mand som Chris MacDonald. ”For jeg laver mange ting! Jeg laver meget med formidling og information, jeg læser mange videnskabelige artikler og publikationer. Og så arbejder jeg også som formilder i politikken. Jeg har deltaget i nogle af ”Ha det godt” programmerne på DR 1 og så skriver jeg også for Helse. Meget af tiden går med at blive klogere, og af den årsag er kompetenceudvikling er en meget stor del af min hverdag. Der går ikke en dag eller uge uden at jeg udvikler mig eller lærer noget nyt.” Danske forskningsstudier Chris MacDonald er uddannet human fysiolog og har læst cand.scient – en sundhedsfaglig kandidatuddannelse, som alt i alt har taget omkring 6-7 år, et par år mere end den normerede tid,fordi Chris MacDonald har læst flere forskellige fag sideløbende med sine hovedfag. ”Jeg har altid været tiltrukket af universitetsverdenen, og på den måde har jeg aldrig haft travlt med at blive færdig”, fortæller han. Passionen for sund udvikling og formidling har på få år gjort Chris MacDonald til en af de mest populære foredragsholdere i Skandinavien, og han er kendt for sine inspirerende seminarer om sund livsstil, lederskab, coaching og teambuilding. Et forskningsprojekt via universitet i USA, gjorde at Chris MacDonald blev gæstestudent i Danmark 12 måneder. Egentlig skulle han tilbage til USA og fortsætte sine studier, men Chris MacDonald blev grebet af det danske universitetssystem. ”Den hardcore forskning, som findes på de danske universiteter tiltalte mig så meget, at jeg var nødt til at blive og prøve flere kræfter af. Det er en god idé, at komme ind i noget forskningsarbejde, for på den måde kan man udvikle sig selv hele tiden. I USA er det muligt at lave frivilligt forskningsarbejde. Jeg har det sådan, at hvis der er en ting, som man er god til, så arbejd frivilligt med det. Særligt hvis du ikke kan finde dit drømmejob – så find et lønarbejderjob, hvor du kan tjene de nødvendige penge og arbejd så frivilligt med det, du brænder for. Måske ændrer det sig lige pludselig til at være et job, som forener indtjening og passion.” En ganske interessant måde at beskue job- og karrieremuligheder på, og som tydeligt afspejler Chris MacDonalds mantra: Passion er altafgørende. Han lever efter en filosofi, der i korte træk går ud på, at forstår man ikke tingene, så kan man ikke lære det, og hvis man ikke er inspireret, så kan man ikke implementere det, man lige har lært. Man må have passion for det man arbejder med og det man omgiver sig med. Hardware og software systemer Chris MacDonald har altid været fascineret af have en sund krop og en sund hjerne, som går forud for at kunne forstå at anvende sine personlige og faglige kompetencer optimalt – også i arbejdsøjemed. Han forsøger at forklare forholdet ved brug af en computeranalogi, for at beskrive det på en mere jordnær måde. ”Hvis man kan få sit eget hardware system til at køre bedre, kan man også fungere bedre. Og det er svært for mange mennesker at forstå. Men jeg ser det sådan, at hardware er vores krop og hjerne, mens software er det du lærer, dine teknikker, færdigheder, og evnen til at tænke positivt. Og det er altså svært at arbejde hvis der ikke er kongruens mellem hardware og software. Det bliver svært at udnytte sit potentiale. Derfor er det vigtigt at holde sig i form – både fysisk og mentalt. For på den måde bruger du dig selv bedst”. Ofte bliver Chris MacDonald beskrevet som energisk, glad og inspirerende, når han er ude på nogle af sine mange foredrag og workshops. Og man er fristet til at tro, at manden må have en ekstraordinær hemmelighed, som rummer nøglen til mere eller mindre vedvarende livsmod og glæde. Men igen vender Chris MacDonald tilbage til den personlige hardware. ”Jeg er nødt til at respektere min krop og det ved jeg, hvordan jeg gør bedst, specielt i kraft af min uddannelse. Mad og motion påvirkning og også bivirkningerne ved for lidt eller for meget. Kontrasterne af hvornår man kan mærke, at man har det henholdsvis godt eller dårligt giver én forståelse af hvornår og hvordan ens hardware virker bedst. Jeg kan godt mærke når jeg har sovet for lidt og det bliver jeg mærket af hele dagen. På samme måde kan jeg også mærke, når min krop ikke har fået nok, for meget eller forkert mad. Af disse årsager, ved jeg så hvornår jeg har det dårligt og hvornår jeg ikke virker optimalt. Og så er det på tide at fikse hardwaren, så jeg igen kan benytte min software.” Det kan måske lyde lidt firkantet og til dels også som noget man burde læse lidt mere videnskabeligt for at forstå. Men i virkeligheden er hemmeligheden bag Chris MacDonalds uudtømmelige energi ganske enkel: ”Jeg laver jo noget, som jeg elsker at lave. Jeg lærer hver gang jeg er ude og eksempelvis holde foredrag og jeg får mindst ligeså meget med mig hjem, som publikum gør. Og dét holder mig til ilden.” En fisker efter livslang læring Da Chris MadDonald var lille, var hans drøm at blive fisker. Og igen var årsagen, at det var en passion – han kunne bare lide at fiske. En anden drøm var at blive pilot, fordi faderen var og er pilot. Men der var noget, der trak endnu mere i Chris MacDonald og det var lysten til at arbejde med mennesker. Det gik tidligt op for ham at han elskede at formidle og lære, og der var kun en vej frem på karrierens landevej og det var mod undervisningsfaget. Han har altid været fascineret af formidling, men havde aldrig forestillet sig at være foredragsholder. Aldrig nogensinde. ”Men på den anden side havde jeg heller aldrig forestillet mig at skulle deltage i RAAM - Race Across Amerika. Man gør altså nogle gang ting, som man ikke havde forestillet sig, at man skulle stå over for.” Race Across America er et af verdens hårdeste cykelløb – hvis ikke det hårdeste. Det er en årlig tilbagevendende begivenhed, og løbet er så udmattende, at bare det at gennemføre løbet, bliver betragtet af deltagerne, som noget af det største man kan opnå i sit liv. Det er et løb, der er 30 % længere end Tour de France og løbet er for eliteryttere, et skinnende eksempel på den menneskelige udholdenhed. Vejen frem har dog ikke været direkte ligeud, og der har været forhindringer og omveje undervejs, men Chris MacDonald er overbevist om, at det har været og fortsat er, måden at blive kompetent på. ”Du bliver aldrig dygtig uden modstand. Sørg for at være fleksibel og prøv at lade være med at have travlt med at komme hurtigt fremad. Livet er en proces. Bliv ved med at lære, vær åben og fortsæt med at uddanne dig og med at lære. Livslang læring er vigtigere end noget andet. Men den viden behøver ikke at komme fra det ordinære uddannelsessystem. Meget af min viden er ikke fra skolen, men er kommet gennem alle de aktiviteter, jeg har været involveret i livet igennem men også gennem de mennesker jeg har omgivet mig med”. Chris MacDonalds far har blandt andet været en af dem, der har været en stor inspiration for ham. Han har altid presset Chris til at kæmpe og blive ved. Og det er netop, dem der kæmper, som er de mest inspirerende, mener han. ”Livet kræver, at man kan modellere sig selv - at man kan tilpasse sig, men samtidig være villig til at kæmpe og finde sine egne historier. Alle kan læse sig frem til en profession, en viden eller noget andet i den dur. Men dem der kæmper, fighterne, det er dem, der er mest inspirerende.” Arbejde på Burger King Passionen og inspirationen kan til tider være meget svært at finde i sit job. Særligt hvis man føler, at man er kørt fast i den samme rille. Løsningen på dette kan være at finde sig et helt nyt job, og det job kan være hvad som helst. Selv har Chris MacDonald slået græs, trimmet træer, vasket op, gjort rent, været vagt og arbejdet på Burger King. For som han siger: ”Det nytter ikke noget at være for stolt til at tage et job. I stedet bør man finde lysten frem til at gøre chefen stolt af, at have én som medarbejder. Jeg har altid haft lyst til, at min chef skulle være stolt af mig. For mig er det også en passion at være stolt og bedst på sit job og gøre det bedste, man kan.” Chris MacDonald understreger i den forbindelse, at det er vigtigt altid at være åben overfor noget nyt og anderledes. Specielt når det drejer sig om et job. Lykken er at inspirere Det vigtigste element når man skal ud og vælge sig et job eller en uddannelse, er at gøre sig klart, hvad der gør én glad. Passion er drevet af glæde og lyst og Chris MacDonald er ikke i tvivl om, hvad der gør en afgørende forskel i hans job. ”De gange jeg har inspireret folk, og været med til at gøre en forskel i deres liv. Det er dét, der gør mig glad. Første gang jeg oplevede det, fik jeg blod på tanden. Men dertil kommer også et ansvar. Jeg må ikke gå hen og blive som en guru, og bare komme med inspirationen. Jeg er også nødt til at være en inspiration i mig selv,” fortæller Chris MacDonald. Han kæmper derfor også selv med viljestyrke og meningen med livet. Det gælder for ham om, at folk ser ham som et helt almindeligt menneske, og derved kan finde en mere jordnær inspiration i ham. ”Jeg tror, at det hjælper at indrømme, at vi alle er mennesker – hvis alle kunne det, så tror jeg verden kunne fungere bedre, og det vil blive lettere at tilgive hinanden, når vi begår fejl!”, forklarer han. Tag den utraditionelle vej Folkskolen, gymnasiet, studie og så arbejde. Sådan kan det lige vej ud i karriereræset se ud. Men det kan også se totalt anderledes. Den kan være helt utraditionelt og fyldt med omveje og sving, og det er helt fint synes Chris MacDonald. For det vigtigste er at være glad. ”Man behøver ikke at tjene penge lige til at begynde med, men det gælder om at være glad. Jeg ved godt, at det er svært for mange at tænke sådan, og realistisk set hænger det jo nok heller ikke helt sådan sammen. Der er jo stadig regninger, der skal betales. Men de første 5 år levede jeg af ingenting, men jeg studerede. "Nu tjener jeg penge - men det har aldrig været et mål for mig,” siger Chris MacDonald. Han har netop købt sin allerførste lejlighed for to år siden, og det var også første gang han måtte ud og låne penge. ”Og nu føler jeg mig ejet. Det er en passionsdræber. Jeg ventede til jeg fandt det, jeg ville, inden jeg begyndte at låse mig fast. Penge er så absolut ikke alt.” Et liv uden fortrydelse Chris MacDonald er nu ved at være fremme på sin destination, og interviewet er nået til vejs ende. Men han giver sig alligevel tid til at svare på det sidste spørgsmål, som manger hader at få. Spørgsmålet om, hvordan fremtiden ser ud?” Jeg kunne forestille mig at begynde at vandre lidt, men jeg ved det slet ikke. Det ligger mange år ude i fremtiden. Jeg når mange ting i min hverdag, som jeg elsker, så jeg har ikke noget, jeg venter med at gøre eller som jeg ikke når. Det er farligt at satse på at leve senere. Derfor minder mig selv om, at jeg er glad for livet og for det jeg har. Og derfor vil jeg gerne hjælpe de mennesker, der ikke har det sådan,” pointerer Chris MacDonald. Han føler sig vældig heldig, og værdsætter at han økonomisk set har haft mulighederne fra sine forældre. Men han værdsætter også i høj grad livet i sig selv. ”Jeg tænker hverdag på, hvor heldig jeg er! Jeg er lykkelig for at vågne hver dag, til et liv uden fortrydelse. Jeg er nu ikke bange for at dø, men heller ikke begejstret for ideen. Det kan da godt være hovedpinen om morgenen stinker, men alternativet er nu alligevel noget lort”, griner Chris MacDonald og kører videre ud i natten, på vej mod sin seng og endnu en udfordrende imorgen.
|
| < Forrige | Næste > |
|---|
 |
| Artikel udpluk | ||||
|---|---|---|---|---|
|
||||
| Afstemning |
|---|
| Hvem er online |
|---|
| Vi har 21 gæster online |
|
|
| Populære Artikler |
|---|
|
|
| Søg på sitet |
|---|