|
Trods generel nedgang i økonomien og en potentiel finansiel katastrofe i kikkerten, er der stadig massiv vækst i personalegoderne rundt omkring på de danske arbejdspladser. Dette understøttes af den nyeste Personalegoderapport fra Center for Ledelse, der viser at 69 % af de danske virksomheder forventer at udvide antallet af personalegoder over de næste to år.
Denne udvikling giver vind i sejlene hos virksomheder som bl.a. LogBuy, der administrerer personalegoder for lang række store nordeuropæiske virksomheder og organisationer. Virksomheden hører i dag til blandt de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, og ligger for andet år i træk i toppen blandt Børsens gazeller.
Lars Peter Busch er den ene af virksomhedens to stiftere, og han er ikke i tvivl om, at LogBuy rammer lige ind i nerven på et stadigt voksende behov for outsourcing:
”Efterspørgslen blandt både virksomheder og kommuner vokser hele tiden. Personalecheferne vil gerne bruge ressourcerne på bedre ledelse og på at skabe de bedste rammer for medarbejderne internt i virksomheden. De hilser derfor muligheden for at outsource administrationen af medarbejdernes personalegoder til os meget velkommen”, siger Lars Peter Busch og fortsætter:
”På et dynamisk arbejdsmarked som det danske er høje lønninger sjældent nok til at fastholde og tiltrække medarbejdere. De ansatte vil forkæles og føle sig værdsat, og når store trendsættende virksomheder, som TDC, ISS og Arla lokker med attraktive personalefordele, må konkurrenterne ganske enkelt følge trop.
Det kræver ressourcer, og det er præcis her vi kan hjælpe virksomhederne. De får mere tid til ledelse og medarbejderudvikling samtidig med, at de får profileret personalegoderne langt mere effektivt overfor medarbejderne. Det er ren win-win”, slutter Lars Peter Busch.
LogBuy har eksisteret i seks år og opererer i Danmark, Sverige og England. I Danmark administrerer LogBuy personalegoder for mere end 300 store danske virksomheder og organisationer, heriblandt ISS, TDC, Arla Foods, Post Danmark, DSB, L’easy, Forsvarskommandoen, Skanderborg Kommune, Herlev Kommune m.fl.
Besøg LogBuy.eu
|