Med havet som arbejdsplads

I stedet fik Per en læreplads som kontorassistent hos en speditør og kom derved ind i den branche, han endte med at gro fast til. Efter endt uddannelse kom han i arbejde som chauffør, men noget andet syntes at trække i ham.

"Så kunne jeg jo godt se, efter at have kørt i mange år, at de mennesker, som arbejdede på lageret ... når jeg var kørt derfra, så kunne de jo bare gå hjem. Det ville jeg også.", griner han.

En af Pers tidligere arbejdsgivere anbefalede ham at søge jobbet som lagerformand, og det sprang han ud i. Et års tid senere sagde han ja tak til et tilbud om at blive lagerchef, men han nåede knapt at være i jobbet et år, før han blev tilbudt jobbet som logistikcenterchef. Timerne i døgnet rakte ikke til de opgaver, der lå for at skulle løses og uden den opbakning, han var blevet lovet, så han sig nødsaget til at skifte spor. Han blev i stedet lagerchef hos en af firmaets kunder.

Andre brancher har også fået Pers opmærksomhed gennem tiden. Han var ansat som portør, da han en sen aften klikkede sig rundt mellem jobannoncerne på internettet og fik øje på jobbet, der kunne opfylde drømmen om at sejle. I dag er Per ikke i tvivl:

Den anden nat på Pers første vagt kom skibet ud i et forfærdeligt stormvejr på vej fra Bergen til Torshavn. En stor udfordring som nyt besætningsmedlem ombord.

Besætningsmedlemmerne fik efterfølgende samtaler med en krisepsykolog. For nogen blev det et farvel til livet ombord efter den voldsomme storm, men Per lod sig ikke sådan slå ud. Som han selv udtrykker det med et glimt i øjet: "Jeg tænkte, at sådan var det måske tit". Trods alt har den slags vejr siden hen vist sig at høre til sjældenhederne.

Arbejdsrytmen var en stor motivationsfaktor for Per, da han valgte at søge jobbet. Han har altid været vant til lange arbejdsdage som lagerchef, så arbejdsdagene ombord på 10 timer er ikke noget, der tager pusten fra ham.

Som ethvert andet arbejde, der kræver stor rejseaktivitet, er det vigtigt at have bag

landet i orden.

En af de eneste ting ved jobbet, som Per kan sætte på minussiden, er det svære i at komme hjem i en nødsituation. Det er ikke så nemt at hoppe af og tage det første fly hjem, når man ligger mellem Island og Færøerne.

Per står for de tre lagre (stores) ombord og for at købe alt det vin, spiritus, slik, øl og sodavand, som tax-free shoppen, restauranterne og barerne har behov for. Lige med undtagelse af madvarer, som køkkenet (kabyssen) selv står for. Det bliver til 70 paller varer, der skal ombord den første og mest travle dag på Pers vagt.

Den første time går med en opdatering fra kollegaen, der kan se frem til fire ugers fri.

Efter overleveringen må Per i arbejdstøjet. Skibet, der kan rumme op til 800 biler, skal tømmes og genfyldes med passagerer og samtidig skal varerne ombord. Pladsen er trang, og tiden er knap. En forsinkelse på bare en halv time koster tusindvis af kroner i olie, hvis skibet skal sejle hurtigere for at overholde tidsplanen.

Om søndagen er der altid en stor morgenbuffet og efter endt spisning går dagen med at skabe orden på lageret og fylde varer op. Barerne får typisk varer en gang om dagen, mens taxfree-shoppen skal besøges i pendulfart for at følge med passagerernes indkøb. Det er ikke unormalt, at passagerer køber slik for 2.000-3.000 kr., fortæller Per. Rød Smirnoff er også et hit ombord. 10-15 kasser om ugen bliver det til. Men det er ikke besætningen, der nyder de våde varer. Det vil resultere i kronisk ferie med start i nærmeste havn.

Fritiden ombord kan spenderes i fitnessrummet, computerrummet, ved pokerbordet eller foran Xboxen. Desuden er der satellit-tv med fem kanaler, bl.a. Discovery Channel og Tv2.

Men selv det bedste satellit-signal kan næppe konkurrere med det scenarium, der udspiller sig på dækket. Et yndet opholdssted både for både passagerer og besætningsmedlemmer.

Tænk, at gå på arbejde og være vidne til smukke solopgange ud for Skotlands kyst, glide forbi sneklædte bjerge og indånde den sprøde, kolde luft omkring Island og Færøerne. Det må siges at være et frynsegode, de færreste har.