”Ung fuldmægtig med foden på pulsen”
- ”Kort sagt – super! Der er højsæson for det politiske arbejde helt generelt og dermed også i Beskæftigelsesministeriets politiske sekretariat, hvor jeg kaster mine daglige folder. Fuld fart på og mange bolde i luften. Det er lige mig!”
Sådan lød det fra Kim Bonde Hansen, da han skulle give en beskrivelse af, hvordan hans arbejdsliv så ud på nuværende tidspunkt. Kim Bonde Hansen er 32 år og arbejder til dagligt som fuldmægtig i det politiske sekretariat i Beskæftigelsesministeriet. Hverdagen er travl, men Kim fik alligevel tid til at fortælle lidt om hvordan man kan nå sine karrieremål, hvis blot man har hjertet med sig.
Statskundskab var drømmen
Da Kim blev færdig som sproglig student fra Sct. Knuds gymnasium i Odense i 1995, kaldte værnepligten, og det gav lidt tid til at tænke over fremtiden. Hurtigt konstaterer Kim at han vil læse samfundsvidenskab. Dette krævede noget matematik, og derfor sprang han videre til den 1-årige højere handelseksamen på Tietgenskolen i Odense, hvor han ud over matematik på b-niveau blev introduceret for erhvervslivets verden.
- ”Herefter startede kampen for at komme ind på statskundskab studiet, hvilket skulle vise sig ikke at være let. Første år jeg søgte, kom jeg ikke ind, så jeg tog på højskole og mødte et hav af søde mennesker med et stort socialt hjerte. Samtidig blev jeg endnu mere sikker på, at det skulle være statskundskab, jeg skulle læse”
Endnu engang søger Kim ind på statskundsskab, men kommer heller ikke ind denne gang. I stedet for vælger Kim at begynde på økonomistudiet, for at se om det var interessant og for at kunne skabe en genvej til statskundskab året efter.
- ”Begge studier var jo en del af samfundsvidenskabeligt fakultet, så en vis sammenhæng måtte der jo være. 3 år senere var jeg bachelor i økonomi og valgte at søge ind på overbygningen på den nationaløkonomiske linje, altså der hvor man fokuserer på samfundets, herunder det offentliges, økonomi og ikke erhvervslivets kvaler med at tjene penge til deres aktionærer. På min overbygning fik jeg bl.a. lejlighed til at dyrke min efterhånden sunkne lidenskab for statskundskab - nærmere betegnet politologien og specielt velfærdsstatens mange hjørner”.
Det var nu blevet tid til at Kim kunne øse ud af nogle af de mange guldkorn, som han havde samlet igennem studietiden, og Kim blev underviser i nationaløkonomi på bachelordelen for de nye studerende. I 2004 kunne Kim endelig kalde sig cand.oecon. i nationaløkonomi.
Udvekslingsstuderende i Belgien
Under sin studietid valgte Kim at rejse udenlands, nærmere betegnet til en lille universitetsby lige udenfor Bruxelles i Belgien. Her tilbragte han et semester med fokus på ”European Policies” på institute of European sciences, University of Leuven.
- ”Det var sundt at komme lidt væk fra andedammen og ud og se, hvad der optager resten af verdenens unge. Den største øjenåbner ved at komme ud var nok, at vi er utrolig ens. Unge mennesker fra hele verden er stort set optaget at de samme emner – klima, fred osv. Der er så at sige langt mere som samler os, end der er der skiller os ad. Dette har jeg taget med mig videre i livet. Det er godt at huske på, når der nogen gange i medierne bliver fremstillet et noget anderledes billede”
Ingenting er sort eller hvidt
Studietiden er nu overstået for Kims vedkommende og et hurtigt tilbageblik får ham til at tænke over hvad der har gjort størst indtryk i de forgangne år.
- ”Der er nok en kendsgerning som overskygger alt andet indenfor samfundsvidenskaben. Det er, at der ikke findes simple løsninger eller sagt på en anden måde – verden er i 99,99 procent af tilfældene hverken sort eller hvid, men derimod en eller anden grålig nuance. Der er næsten altid plusser og minusser ved at lave om på tingene, hvilket kræver at man prioriterer og det er i virkeligheden, hvad politik handler om. Nemlig at lægge plusserne og minusserne på den berømte vægt og så se, hvad der vejer tungest. Det lærte jeg i studietiden”.
Ikke nogen ganske almindelig hverdag
Det er et alsidigt job at arbejde i et ministerium og der er ikke nogen dage, der ligner hinanden helt aldeles. Dog indeholder dagene nogle typiske elementer.
- ”Dagen begynder næsten altid med at hente kaffe og starte computeren. Kl. 9.15 er der morgenmøde, hvor bl.a. dagens presseomtale af beskæftigelsesområdet drøftes og andet som der måtte være behov for at vende i en fælles kreds. Herefter går det slag i slag med møder og koordinering af diverse sager til ministeren Claus Hjort Frederiksen. Det kan være alt fra planlægning af en konference til betjening af folketingets medlemmer – specielt medlemmerne af arbejdsmarkedsudvalget. Dette arbejde afbrydes af en frokost omkring kl. 12 og sidst på eftermiddagen, nogle gange først til aften, går jeg så hjem. Det er til tider hektisk, men altid spændende og politisk.”
Som så mange andre drenge drømte Kim Bonde Hansen om at blive den næste Preben Elkjær eller Michael Laudrup. I slutningen af folkeskolen og senere i gymnasiet ville han gerne være statsminister.
- ”Jeg mente jeg kunne gøre Danmark til et lidt bedre sted at være, hvilket stadig optager mig i mit daglige arbejder, selvom det nogle gange kan være svært at se meningen for bare papirbunker.”
Fremtidsdrøm om spindoktor
Lige nu sidder Kim i et job som han er rigtig glad for. Derfor var det også svært for ham at svare på om han har et større mål med sin karriere.
- ”Man kan jo risikere, at nå det mål som f.eks. 50-årig og hvad så? Jeg har derfor et delmål. Jeg vil gerne være det man populært kalder spindoktor, altså en personer som hjælper f.eks. en politikker med at manøvrere i det moderne medielandskab. En som hjælper, en person som har noget på hjertet, med at fortælle resten af verden, hvad det er han brænder for.”
Spring ud i det
I de sidste 10 år har Kim prøvet lidt at hvert i sin studietid. Men den reelle udfordring opstod først, da der skulle søges job.
- ”Den største ”problem” har nok været at finde det rigtige sted at starte karrieren. Det er meget svært som nyuddannet at gå direkte videre til drømmejobbet. Man skal oftest starte i bunden og arbejde sig op. Derfor er mit råd, at man skal springe ud i det hurtigst muligt og ikke være bleg for at springe fra igen efter kort tid. Jeg var selv kun 4 måneder, det første sted jeg arbejdede. Nogen gange finder man først ud af, hvad man vil, når man konstaterer, hvad man ikke vil”.
Et godt råd på vejen
Det er altid svært at sige, om alle vil blive lykkelige ved at gå den samme vej uddannelsesmæssigt. Det er individuelt, hvad det passer bedst til den enkelte.
- ”Men jeg vil dog overordnet set opfordre de unge til at prøve tingene af. Spring ud i det, og se om du kan bunde, og så følg dit hjerte og intuition. Du skal jo leve med din uddannelse resten af livet og så kan det ikke nytte noget at vælge den nemme løsning, fordi en kammerat har gjort det, eller fordi man kan tjene gode penge med den uddannelse. Hjertet har det med at føre én hen, hvor tingene giver mening.
Det var det hele værd
Tiden er langsomt ved at rinde ud, og Kim skal tilbage til virkeligheden på kontoret i ministeriet. Endnu en dag er gået med raske skridt, og Kim har kun et ganske enkelt råd til at finde sin rette hylde.
- ”Jeg tror, at man skal følge sit hjerte og intuition. Man skal prøve nogle ting af for derigennem, at finde sin hylde. Man ved oftest først, hvor man skal hen når man er kommet på afveje. Man skal selvfølgelig også have lidt jordforbindelse. Vi kan jo ikke alle blive jægerpiloter eller astronauter, men man kan mere end man tror og man kommer rigtig langt, når man har hjertet med i det man laver. Jeg har taget mine omveje for at nå frem til min endelige uddannelse, men de har været hele umagen værd.”
Pia Morsing 27/4-2008
|
Artikler 
