Af Danny Millek
Interview med Øivind Leer Kristoffersen
Øivind Leer Kristoffersen på 47, kommer oprindeligt fra Jar i Bærum kommune i Norge, hvor også hans bankkarriere begyndte. I 1998 mødte han sin kone og flyttede til Danmark, fik tre børn og et spændende karriereforløb.
Livet har budt på mange udfordringer for Øivind i forbindelse med den senere skilsmisse, hvor han et par år senere også mistede sit job på grund af omstruktureringer, og derfor måtte sætte huset til salg. Det blev endeligt solgt til sidst i 2011, men ikke til prisen, og det har, sammen med arbejdsløsheden, betydet røde tal på bundlinjen for Øivind, der drømmer om et fast arbejde, så han kan betale underskuddet og flytte sammen med sin nye kæreste, som han har kendt i fire år.
”Jeg er en livsglad og humørfyldt person, som prøver at finde vejen frem med glæde og kærlighed.”
Nyt job forude
Alle drømmer om et godt job, men for Øivind vejer det sociale lidt tungere end det faglige, og han har helt konkrete ønsker til sin kommende arbejdsplads.
”Mit drømmejob er et job med faglige udfordringer og ikke mindst nogen gode kollegaer. Dersom det sociale ikke er i orden på en arbejdsplads, kan det være lige meget med de faglige udfordringer. Det er nok den sociale del os kollegaer i mellem, som er det vigtigste, og gør at man vil stå op om morgenen og køre i over en time for at komme på arbejde.”
Øivinds baggrund er broget og hans nuværende glæde ved at spille musik, stammer måske fra dengang han aftjente sin værnepligt i den kgl. norske livgarde.
”I fritiden spiller jeg i Jomfru Fanny Bigband og Aabenraa Brassband med de koncerter og arrangementer, der følger med." Tilbageblik Efter militæret kom der skub i karrieren og Øivind fik arbejde i Kreditkassen (læs: norsk Nordea) og begyndte samtidigt på Bankakademiet og tog en grunduddannelse i Bank/Finans. "I denne periode var jeg igennem alt den slags arbejde, som man kan lave på en filial med ca. 15 ansatte."
De sidste par sad han mest ved kassen og fik erfaring med computere, kontant-automater og bankstatistik, dvs. rapportering af bankens finansielle tal til Norges Bank, Statistisk Centralbyrå og Kredittilsynet, og udviklede efterhånden gode evner indenfor computere, dataminering og rettelser af statistiske fejl og endte som superbruger - oftere og oftere i firmaets HelpDesk.
"Så blev jeg rekrutteret til en anden stilling i samme afdeling, hvor jeg kom med i et 4-årigt projekt, hvor vi skulle frembringe de eksakte indtægter og udgifter på kundeniveau. Hele vejen igennem projektet var jeg superbruger på afdelingens computere. Til sidst blev jeg anmodet om at søge på et job på vor HelpDesk, på grund af mit store kendskab til tingenes sammenhæng. Banken stod overfor at indføre nye computere og servere på alle lokationer og vi skulle give support i denne periode."
Efter to år flyttede familien til Danmark og Øivind fik job i et lille 10 mandsfirma, der servicerede IT på seminarierne.
"Det var en meget spændende periode, men efter 6 år begyndte det at gå nedad, firmaet blev opkøbt og til sidst var jeg ene mand og havde kun de kunder som var kommet til i den periode. Endelig fik jeg en god aftale med en stor kunde der tog al min tid. Det var meget spændende og udfordrende job, specielt kulturelt, og som indebar udskiftning af computere i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Litauen. Da kontrakten udløb, var den første bølge af finanskrise skyllet ind over og det endte med at jeg blev fyret."
Eftertanke Siden da har Øivind haft forskellige jobs af kortere og længere varighed, og er nu i sin tredje ledighedsperiode. ”Jeg har gjort mig mange tanker om hvad eller i hvilken type organisation det skal være. Min strategi går ud på, at jeg skal arbejde i en større organisation, hvor man kan have et stort socialt netværk. Så kommer de faglige udfordringer af sig selv.”
Pengene betyder mere for Øivind end titler og derfor har nogle jobs i virkeligheden mere betydning end andre.
"Titel på mine jobs har været bankassistent, bankfuldmægtig, afdelingschef, systemkonsulent, IT-konsulent. Titlen har ikke den største betydning, men mere hvad der står på lønseddelen hver måned.”
Familieliv og karriere er en balancegang og det har været nødvendigt, at sætte nogle grænser.
"Mange arbejdsgivere forventer at vi brænder for jobbet 24 timer i døgnet. At vi læser og videreuddanner os i vor fritid – uden at give noget selv. Jeg vil gerne i perioder nikke den en skalle – men ikke hver dag resten af livet. Det vil jeg ikke – jeg vil også have tid til fritidsinteresser – familie og ikke mindst min kæreste.”
Når Øivind tænker tilbage på sine uddannelser og jobs, er det jobbet i Kreditkassen, der springer frem. ”Det job som nok har haft størst indflydelse på min karriere er nok jobbet i Kreditkassen, hvor det hele tog en drejning fra bank til IT.”
Fremtiden
Derfor er det måske selvsagt, at Øivind søger en helt bestemt størrelse virksomhed og mener, at netværk er helt afgørende for at få et nyt job.
”Jeg har tilgang til coaching i gennem Krifa. Sidste gang gik det rigtig godt og jeg fik mange klap på skulderen, men det gav ikke et job! Jeg har skrevet utallige ansøgninger, men ingen har givet mig arbejde. To har haft mig til samtale både 1. og 2. gang, men jeg har fortsat ikke arbejde. Der er kun en ting som kan skaffe mig arbejde og det er mine netværk. Sådan har det været hver gang. Det og så uddannelse. Det bliver der lagt mærke til. I fremtiden vil jeg nok satse på noget mere uddannelse med afsluttende eksamen.”
Det er vigtigt at holde sig i gang og holde sammen på hverdagen og derfor har Øivind struktureret sine daglige gøremål i rutiner. ”Jeg prøver at stå op ved 7- tiden. Så går jeg gennem dagens post og e-mails, og søger et job eller to som ligger inden for min faggruppe og holder mig opdateret på nettet f.eks. e-learning og branche information.”
Til andre i samme situation sender Øivind Leer Kristoffersen denne hilsen:
”Prøv at holde humøret oppe! Det er meget nemt at falde i og få nogle dårlige vaner. Forsæt med dine sociale aktiviteter og fritidsinteresser. Drik en kop kaffe med en pensioneret nabo eller ven. Hold kontakten med dit netværk og giv dine kontakter mulighed for at hjælpe dig på vej. Næste gang er det måske dem, som trænger til din hjælp. I dagens krisetider – jeg kan ikke lide dette udtryk - men det er ikke flovt eller pinligt at være arbejdsløs – nå nej - det hedder jo jobsøgende!”
|