Forside arrow Nyheder arrow Første selvlærte it-folk får papir på kompetencerne

Første selvlærte it-folk får papir på kompetencerne

Udskriv E-mail

 

 

 

 

På IT–Universitetet i København har de første selvlærte it–folk netop afsluttet diplomuddannelsen i informationsteknologi. De er dermed de første i Danmark, der efteruddanner sig på universitetsniveau for at få papir på kompetencerne. Efterspørgslen er stor og flere selvlærte it–folk ønsker uddannelse.

It–folk uden en formel videregående uddannelse har indtil for nylig ikke kunnet efteruddanne sig på universitetsniveau. Det har været et problem for alle dem, der har haft de rigtige it–kompetencer, men manglede en videregående uddannelse som adgangsbillet til efteruddannelse på det rigtige niveau.

"Det har været et stort problem for it–branchen, som indtil for et par år siden ikke kunne få efteruddannet medarbejdere på universitetsniveau," fortæller udviklingsleder på IT–Universitetet, Bo Svarre Nielsen. Det har vist sig, at ordningen er populær. Alene i 2008 blev 38 studerende optaget.

"Denne ordning er en god mulighed for, at virksomhederne kan efteruddanne de it–folk, de ikke kan rekruttere og derved få de højtuddannede it–folk, som der er så stor mangel på. De selvlærte it–folk klarer sig udmærket gennem studierne og er glade for at kunne tilegne sig de mere teoretiske kompetencer," siger Bo Svarre Nielsen.

De to første diplomuddannede på denne ordning fra IT–Universitetet er Kim Nielsen, ansat som udvikler i KMD og Christian H. Olsen, ansat som Project Office Manager hos Maersk Logistic.

Test skaffer adgang til IT–Universitetet
Diplomuddannelsen er en mulighed for selvlærte it–folk, edb–assistenter m.fl., men for at få en adgangsbillet til IT–Universitetet skal man testes.

IT–Universitetet vurderer studieforudsætningerne på baggrund af en samlet helhedsvurdering af den enkelte ansøgers motiverede ansøgning og resultaterne af en SHL–test samt kursus– og projekteksamenerne. Alle, der vurderes til at have studieforudsætninger, kan søge om optagelse på diplomuddannelsen på lige fod med ansøgere med en videregående uddannelse. Ordningen er godkendt af Videnskabsministeriet.

Læs mere om diplomuddannelsen: http://www1.itu.dk/sw307.asp

Læs mere om vurdering af studieforudsætninger: http://www1.itu.dk/sw35227.asp


 
< Forrige   Næste >
 
Advertisement
Artikel udpluk

Jeg er bare mig! Ja tak, men hvem bestemmer det?
Af Robert Kronberg
De fleste har hørt at man danner sig et førstehåndsindtryk af et nyt menneske på langt under et minut, således at de første 30 sekunder af en jobsamtale kan ødelægge det hele. Måske er det en sandhed med modifikationer såfremt der er tid nok til at vise, hvem du er, og hvad du kan. De fleste af os har vel prøvet at få et dårligt førstehåndsindtryk, men har alligevel ændret mening inden for en halv times tid.

Læs videre...
 


Glemt din adgangskode ?
Har du ingen konto endnu ? Opret en konto


Afstemning
Hvordan fik du dit seneste job?
 
Hvem er online
Vi har 21 gæster og 1 medlem online

Populære Artikler




Søg på sitet