Forside arrow Artikler arrow Interviews arrow En kvindelig ingeniør med sans for byggeøkonomi

En kvindelig ingeniør med sans for byggeøkonomi

 Udskriv E-mail
Udefra tænker man nok: hvor svært kan det være at beregne økonomi – men der kommer hele tiden nye ting til, som man skal tage højde for, når man har med byggeri at gøre. Det ved 39-årige Janne Skovgaard Kristensen alt om. Hun er nemlig Senior-Cost Engineer hos NNE-Pharmaplan, som er et rådgivende ingeniørfirma. NNE-Pharmaplan er et datterselskab til medicingiganten Novo Nordisk.
NNE


Som Senior-Cost Engineer har Janne til opgave at lave overslagsberegninger af byggeomkostninger ved farmaceutiske byggerier.”Hvis en kunde gerne vil have bygget et medicinsk laboratorium i Danmark eller Frankrig, så kommer vi med beregninger på hvad de forskellige bygninger med dertilhørende rum, ventilation, murer, vægge, tag, osv. kommer til at koste. Alle detaljer helt fra priser på malerarbejde til ventilationsarbejde skal jeg sidde og beregne”.

Fra Haslev til Horsens

Da 10. klasse var overstået, stod Janne Skovgaard Kristensen, som så mange andre unge, med en lang række valg foran sig. Hvordan skal fremtiden tilrettelægges – nærmere betegnet: hvilken uddannelse skal man vælge?! For Janne var valget lidt tilfældigt. Ideen var kommet idet en klassekammerat ville tage uddannelsen som bygningskonstruktør. Opbygningen af uddannelsen med både skoleophold og praktik, dvs. både su.og elevløn, var en meget tiltalende faktor.

”Jeg begyndte på første del af min nuværende uddannelse tilbage i 1987. Der begyndte jeg at læse til teknisk assistent. Her lærte jeg blandt andet at rentegne bygningstegninger. Efter 2 år var jeg uddannet, men på det tidspunkt var byggeri-branchen gået i stå. Der var ikke noget arbejde at få, så derfor kunne jeg ligeså godt læse videre. Så begyndte jeg på byggetekniker-uddannelsen i Haslev og var færdig i 1989. Den del af uddannelse øgede mit kendskab til byggeri og dets faser.”

Afslutningen på uddannelsen kunne på det tidspunkt bådes tages i København og Horsens, hvorefter Janne valgte at flytte fra hjembyen Næstved til Jylland for at læse de sidste 2 år til bygningskonstruktør.

Tilstandsrapporter, håndboldhal og ældrecenter

Uddannelsen i Horsens indeholdt mange spændende elementer og Janne kom vidt omkring i byggeriets faser. På 5. semester skulle Janne og hendes arbejdsgruppe foretage en fiktiv renovering af en bygning – en del af byggeriprocessen som bliver kaldt forprojektet.”Vi valgte en bygning i Horsens som vi skulle tilstandsrapport på, plan over renoveringsforslag og måle den op, og der hjalp uddannelsen som byggetekniker mig meget, fordi jeg havde haft kurser, hvor vi beskæftigede os med blandt andet opmåling og landmåling.”

6. semester skulle udmønte sig i et dispositionsforslag på en hvilken som helst bygning. Og gerne noget som man selv synes kunne være spændende. I mange år havde Janne Skovgaard Kristensen spillet håndbold og det var derfor oplagt at projektet skulle være en ny håndboldhal.

”Jeg har altid synes, at hallerne manglede et opvarmningsrum, og derfor ville jeg gerne prøve at lave et forslag til en bedre sportshal. Vi var i den forbindelse ude og se forskellige haller, og det var rigtig interessant, fordi jeg jo selv også havde en personlig interesse i det.  Vi lavede skitser over arealer og byggeriets udformninger blandt andet forhold til hvor stort cafeteria, man skal have, hvor mange toiletter der skal være, hvor opvarmingsrummet kunne ligge osv.”
Da det kom til sidste semester, skulle der laves en selvstændig afgangsopgave: Her lavede Janne et byggeforslag til et nyt ældrecenter. Grunden dertil var egentlig lidt pudsig.”For at lave et projekt skal man have fat i en lokalplan fra en kommune for at gøre det mere realistisk. Jeg vidste, at der i Næstved lå en tom byggegrund, og så kunne jeg jo ligeså godt bruge den, fordi jeg kendte den. Men der er nogle regler for en lokalplan, fx for hvor høje bygninger, der må ligge de forskellige steder, hvilke fabrikker må ligge osv. På det tidspunkt var det besluttet at der skulle ligge et ældrecenter der, og derfor kunne jeg lige så godt bruge den ide.”

Svært at få det første job

Studietiden var gået og i 1991 var Janne Skovgaard Kristensen færdig - men der var stadig ikke noget job at få. Hun måtte derfor gå arbejdsløs i et halvt års tid, og tog nogle forskellige kurser indtil hun blev ansat i Horsens Kommune i bygningsvedligeholdelsen, også kaldet Teknisk Forvaltning. I mellemtiden kom Janne i kontakt med nogle vikarbureauer, som kunne skaffe hende arbejde på Sjælland - hovedsageligt i København. Et af bureauerne fik skabt en kontakt til NNE-Pharmaplan i 1993, og Janne flyttede tilbage til Sjælland for at arbejde i et vikarjob. Med tiden kom der flere og flere opgaver, og Janne fortsatte i jobbet.  I 2000 blev hun fastansat i NNE-Pharmaplan.

”Det har faktisk været det sværeste i hele denne proces - at få job. Jeg troede på et tidspunkt, at jeg aldrig kom til at bruge min uddannelse. Og så begyndte jeg at stille spørgsmål ved min profession og tænkte: jamen hvad kan jeg egentlig? Derfor kontaktede jeg de vikarbureauer, for bare at få et eller andet job. Og det var en rigtig god idé!”

Sådan forholder det sig imidlertid ikke i dag, og Janne vil gerne understrege, at det er en rigtig god uddannelse som giver rigtig mange arbejdsmuligheder.”Som bygningskonstruktør er der et hav af områder man kan beskæftige sig med. Jeg sidder med økonomi-delen, andre er byggeledere. Der er mange roller i byggefaget og man kan også arbejde hos en entreprenør, forsikringsselskaber, kommuner, banker og for en bygherre.”

Dagligdagens mange faser

Janne er i dag bosat i omegnen af Næstved sammen med sin mand. Jobbet er på flekstid og Janne kan derfor mange gange selv time arbejdsdagen. Dagene er forskellige alt efter hvilken del af byggefasen, som skal behandles. ”Når jeg eksempelvis skal have at gøre med et nyt projekt, begynder jeg at søge information om selve projektet herunder klassifikationer, arealer, krav osv. Jeg hjælper projektlederen til at lave de her ting, og det gør jeg gerne ved at konsultere de enkelte faglige ingeniører. Det er altid noget nyt, man arbejder med, fordi det er forskellige projekter. Min rolle er med årene blevet mere konsulentagtig, hvor jeg samler mange af beregningerne. Samtidig har jeg har overblikket over de forskellige faktorer og uforudsete ting.”

I udarbejdelsen af et byggeprojekt er der mange faser med små detaljer, som alle sammen skal medregnes. Der er byggeprogram, dispositionsforslag, projektforslag, for-projekt, detailfasen og dernæst udførsel og opfølgning. ”Vi er med på alle faser – jeg er som regel med i de første faser indtil projektforslaget. Nogle gange er jeg med på detailfasen, hvor vi får tilbud ind fra entreprenørerne. Jeg får ligeledes byggeregnskaber tilbage efter at bygningerne er opført, så jeg kan lave beregningerne og få nye opdaterede tal til næste byggeri jeg skal vurdere på”.

Håndværkerbaggrund er en fordel

Igennem hele Janne Skovgaard Kristensens karriereforløb har der været et overtal af mænd både på uddannelsen og på arbejdsmarkedet.

”Og det har været rigtig godt. Der er et godt klima, og mange er meget hjælpsomme – specielt da jeg læste. Mange af mændene dengang var nemlig på revalidering efter at have arbejdet som tømrer og havde derfor en god praktisk erfaring, som de kunne dele ud af. Jeg synes, at det er en rigtig god idé med en håndværksmæssig uddannelse som baggrund og jeg tænkte selv på at blive håndværker, da jeg havde afsluttet uddannelsen. Det giver et meget større billede og en bedre sammenhæng.”

På længere sigt kunne Janne godt tænke sig at bruge erfaringen med byggeøkonomi på et endnu højere niveau – fx som bygherre. ”Det at sidde på den anden side, og kunne forstå hvad det er for nogle udfordringer, der er med en projektøkonomi og vide hvordan det hele sidder sammen – det kunne være rigtig spændende!”

Studietiden var noget af det bedste

I 2001 tager Janne Skovgaard Kristensen en tillægsuddannelse som byggeøkonom, som varede et halvt år. Her gennemgik man mange af emnerne fra konstruktøruddannelsen og Janne fik større forståelse for hele byggeriets faser – mange brikker faldt på plads. ”Selv om jeg har været igennem det via uddannelsen, så gav det langt større mening nu pga. den praktiske erfaring. I forhold til at forstå sit arbejde, men jeg var faktisk overrasket over at der kan gå mange år, før man forstår hvad det egentlig betyder.”

Derudover boede Janne på et kollegium i Horsens, som betød meget for studietiden, da gruppen af mennesker var meget sociale. Det krævede af og til at hun skulle finde disciplinen frem, fordi der netop var så meget socialt. ”Det var i begyndelsen svært at være i stand til at kunne gå i skole samtidig, når man mest havde lyst til at deltage i sjov og ballade. Men den dag i dag har jeg stadig kontakt til mange af dem jeg boede sammen med og kan kigge glad tilbage på en rigtig god tid i mit liv.” 

Pia Morsing 30/7-2008
 
< Forrige   Næste >
 
Advertisement
Artikel udpluk

Jeg er bare mig! Ja tak, men hvem bestemmer det?
Af Robert Kronberg
De fleste har hørt at man danner sig et førstehåndsindtryk af et nyt menneske på langt under et minut, således at de første 30 sekunder af en jobsamtale kan ødelægge det hele. Måske er det en sandhed med modifikationer såfremt der er tid nok til at vise, hvem du er, og hvad du kan. De fleste af os har vel prøvet at få et dårligt førstehåndsindtryk, men har alligevel ændret mening inden for en halv times tid.

Læs videre...
 


Glemt din adgangskode ?
Har du ingen konto endnu ? Opret en konto


Afstemning
Hvordan fik du dit seneste job?
 
Hvem er online
Vi har 20 gæster online

Populære Artikler




Søg på sitet