Forside

Dit CV - relevant og overskueligt

Udskriv E-mail

CV’et skal være et supplement til din jobansøgning og ikke en gentagelse i en anderledes form.
Dit CV skal være en præcis, relevant og overskuelig oversigt over dine kvalifikationer. Som nævnt i artiklen om at skrive en jobansøgning her på Karrieredrøm, kan du basere dit CV på følgende forudsætninger:

  • Højst 1 side

  • Opsæt det i punktform, så det er letlæseligt

  • Eller i 2 kolonner: overskrift til venstre - indhold til højre

  • Start med det mest relevante i forhold til jobbeskrivelsen

  • Skriv gerne kort om interesser

  • Et foto gør det lettere at skelne dig fra andres CV'er

  • Tilføj evt. hjemmeside sammen med dine kontaktoplysninger

  • Vedhæft relevante anbefalinger eller kun nyeste anbefaling

Skabelon og eksempel

Her kan du downloade et eksempel på et CV, som illustrerer, hvordan et CV kan stilles op i to kolonner, så det bliver enkelt og overskueligt.

Du kan også downloade en tom skabelon til et CV, som du selv kan udfylde med dine personlige oplysninger.


Relevant erfaring eller nyeste først

I ovenstående eksempel er det nuværende/seneste job nævnt først. Men i visse tilfælde kan det være en fordel at bytte lidt om på rækkefølgen. Hvis du for eksempel har skiftet karriere for nogle år siden, men nu får lyst til at søge job inden for din gamle branche, kan det være en fordel at sætte din relevante erhvervserfaring øverst og anbringe dit nuværende job nederst.


Kurser og anden beskæftigelse

Pas på med at opremse alt, hvad du nogensinde har foretaget dig, eller alle de kurser, du har taget, med mindre de er relevante for den virksomhed, hvor du søger job. Hvis man ikke har haft et job før og kun har taget nogle få kurser, er det selvfølgelig en god ide at inkludere det hele. Det må man vurdere fra gang til gang.


Interesser

Selv om dine interesser ikke på nogen måde vedrører den branche, du søger ind i, afspejler de din personlighed og dine øvrige styrker. Skriv gerne om specielle, spændende interesser, som skiller dig ud fra mængden. Det kan tit være dem, du bliver husket for. En sund sportsinteresse viser, at du selv gør noget for at holde dig i form, og medvirken i amatørteater viser, at du ikke er specielt genert.


Foto

Hvis der er plads på dit CV, kan du også her hjælpe virksomheden med at huske dig i forhold til mere anonyme ansøgninger.

Anne Øgendahl 10. september 2008

 

 
< Forrige   Næste >
 
Artikel udpluk
Fremtiden er fleksible uddannelsesforløb, der er uafhængige af sted og som har 24/7 adgang.  På Net AU, der er Danmarks største e-learning udbyder af Akademi- og Diplomuddannelser, mærker man tydeligt, at mange studerende gerne vil have stor fleksibilitet og frihed i tilrettelæggelsen af deres uddannelse

Læs videre...
 


Glemt din adgangskode ?
Har du ingen konto endnu ? Opret en konto


Afstemning
Hvordan fik du dit seneste job?
 
Hvem er online
Vi har 20 gæster online

Populære Artikler




Søg på sitet
 
Karrieredrøm.dk - email: info@karrieredroem.dk - cvr: 30887611