Forside arrow Nyheder arrow Danske søfolk beskyttes mod pirater

Danske søfolk beskyttes mod pirater

Udskriv E-mail
Den seneste tid er antallet af piratoverfald på skibe i Aden Bugten udfor Somalias kyst steget voldsomt, og de udgør nu en væsentlig trussel mod danske søfolks sikkerhed. Derfor har de faglige organisationer i CO-SEA krævet, at søfolkene får ret til at afmønstre særligt udsatte skibe, inden de sejler ind i Aden Bugten. På CO-SEA’s opfordring afholdt det såkaldte DIS-Kontaktudvalg fredag et ekstraordinært møde om situationen i Aden Bugten. På mødet blev parterne enige om, at alle søfarende på særligt udsatte skibe - dvs. skibe, der enten sejler langsomt eller har lavt fribord - har ret til at afmønstre og rejse hjem.

- I bund og grund bør særligt udsatte skibe helt lade være med at sejle i Aden Bugten, som situationen er nu, men hvis et skib alligevel vælger at sejle gennem piratbugten, så har søfolk nu fået ret til at afmønstre og rejse hjem, forklarer Ole Philipsen, der er formand for CO-Søfart.

Han er glad for, at det er lykkedes at få en aftale:

- Det var magtpåliggende for os at få en aftale, og vi er glade for, at det er lykkedes at blive enige. Men det giver jo ikke en løsning på piratproblemet, og derfor er det også vigtigt for os at understrege, at der er brug for politisk handling, både fra den danske regering og fra de internationale organisationer, siger Ole Philipsen.

DIS-Kontaktudvalget var enige om at opfordre den "danske regering og det internationale samfund til via alle kontakter at fremme, at der tages initiativ til øget og koordineret konvojtjeneste for handelsskibe i området", og understreger, at konvojtjeneste også skal yde beskyttelse til langsomtgående skibe.

Hele aftalen kan læses på CO-SEA’s hjemmeside, www.co-sea.dk

FAKTA

 

CO-SEA er en kartellignende sammenslutning mellem Dansk Sø-Restaurations Forening og Metal Søfart. Se mere på www.co-sea.dk.

DIS Kontaktudvalget består af Dansk Sø-Restaurations Forening, Metal Søfart, Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening, Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen for Mindre Skibe og Rederiforeningen af 1895.

 

 
< Forrige   Næste >
 
Advertisement
Artikel udpluk

Jeg er bare mig! Ja tak, men hvem bestemmer det?
Af Robert Kronberg
De fleste har hørt at man danner sig et førstehåndsindtryk af et nyt menneske på langt under et minut, således at de første 30 sekunder af en jobsamtale kan ødelægge det hele. Måske er det en sandhed med modifikationer såfremt der er tid nok til at vise, hvem du er, og hvad du kan. De fleste af os har vel prøvet at få et dårligt førstehåndsindtryk, men har alligevel ændret mening inden for en halv times tid.

Læs videre...
 


Glemt din adgangskode ?
Har du ingen konto endnu ? Opret en konto


Afstemning
Hvordan fik du dit seneste job?
 
Hvem er online
Vi har 8 gæster online

Populære Artikler




Søg på sitet