Dansk Metal rokerer om i ledelsen |
|
|
|
Claus Jensen, 44 år, bliver fra 1. december 2008 konstitueret næstformand for det private og offentlige arbejdsmarkedsområde indtil kongressen 2009. Claus Jensen har siden 2003 været forbundssekretær i Organisationssekretariatet. Ole Ibsen, 61 år, bliver næstformand for det organisatoriske område i Dansk Metal. Han kommer fra stillingen som næstformand for det faglige område. Ole Ibsen overtager posten som næstformand for det organisatoriske område efter Bo Stenør Larsen, 62 år, der overgår til at være forbundsrådgiver med ansvaret for forbundets kongres i efteråret 2009. Bo Stenør Larsen vil de næste tre år fortsat være præsident for UNI Tele Verden. Per Påskesen, 54 år, forbundssekretær i Dansk Metal, overtager ledelsesansvaret for to sekretariater, Organisationssekretariatet og It-sekretariatet. Han begyndte sin faglige karriere som tillidsrepræsentant ved det daværende KTAS. Keld Bækkelund Hansen, 50 år, vender 1. december i år tilbage til det overordnede ansvar for Forhandlingssekretariatet i Dansk Metal som forbundssekretær. Fra 2007 til 1. december tog Keld Bækkelund Hansen en kort afstikker til Organisationssekretariat, hvor han var forbundssekretær. Keld Bækkelund Hansen er også formand i Metal Søfart.
Ny statistikfører og nye souschefer Kai Bloch, 59 år, er fra 1. december 2008 udnævnt til ny statistikfører i Dansk Metal med ansvar for blandt andet arbejdsløshedsstatistik, medlemsstatistik og lønstatistikker. Kai Bloch overtager samme dato pladsen fra Leo Johansen, der har været statistikfører siden 1991 og nu går på pension. I It-sekretariatet er faglig sekretær Michael Antonsen udnævnt til souschef. Michael Antonsen er 40 år og tidligere EDB-operatør. I Forhandlingssekretariatet er faglig sekretær Henrik Jensen udnævnt til ny souschef. Henrik Jensen er 37 år, uddannet maskinarbejder og har siden 1992 været ansat i både uddannelses- og forhandlingssekretariatet.
|
| < Forrige | Næste > |
|---|
| Artikel udpluk | ||||
|---|---|---|---|---|
|
||||
| Afstemning |
|---|
| Hvem er online |
|---|
| Vi har 10 gæster online |
|
|
| Populære Artikler |
|---|
|
|
| Søg på sitet |
|---|