Forside arrow Nyheder arrow Ti hurtige tips til et godt CV

Ti hurtige tips til et godt CV

Udskriv E-mail
Af Danny Millek
Et CV er dit visitkort og bruges, sammen med en motiveret jobansøgning, til at fremvise dine kompetencer til en potentiel arbejdsgiver. Det burde egentlig være nemt, for vi kender trods alt os selv bedst eller gør vi nu det? Selvom vi tror det, er det ikke altid tilfældet. Derfor er det en god ide at søge lidt inspiration, inden man kaster sig ud i at flette sit CV sammen. 

Vi har samlet 10 hurtige tips til et godt CV.

1.    Sørg for at være reel!
Normalt bør et CV ikke være mere end et par A4 sider, de fleste virksomheder bruger ikke meget mere end 8 sekunder pr. CV på at opdele dem i Ja / Nej bunker, derfor bør du være reel og præcis, men gem de dybeste detaljer til en eventuel jobsamtale.
Du skal have i tankerne at de skal vælge dig i blandt mange, hvorfor? 

2.    Skræddersy det!
Skræddersy dit CV, ligesom du gør med din jobansøgning, til den enkelte virksomhed. Research virksomheden inden du udfærdiger dit CV. Undersøg deres måde at udtrykke sig på og identificer dig med denne. De fleste bruger ikke den nødvendige tid på CV’et, de sender blot det samme hver gang. De fleste virksomheder vil værdsætte indsatsen.

3.    Vær relevant!
Virksomheden behøver ikke nødvendigvis at vide at du var flaskedreng i dine unge dage eller avisomdeler, medmindre det har relevans relevans i forhold til den stilling du søger. Brug hellere pladsen til at vise de tidligere jobs som kan have givet erfaringer som du kan viderebringe til din kommende arbejdsgiver.
4.   
Ingen huller!
Lad være at efterlade åbenlyse huller i dit CV, for at skjule tidligere jobs, som ikke endte som du ønskede det. Det vil bare gøre virksomheden mistænksom.

5.    Husk at opdatere!
Sørg for at dit CV altid er ”up to date”, også selvom du ikke søger job. Hver gang der sker noget vigtigt i din karriere bør du skrive det i ind dit CV.

6.    Nul fejl!
Inden du sender CV'et, så bør du sikre dig, ved at få et ekstra sæt øjne til at gennemse dit CV. Det ville være ærgerligt at blive sorteret fra pga stavefejl eller andre af de mere ”almindelige” fejl, der dukker op når man selv skriver.
7.    100 % ærlig!
Sørg altid for at de informationer, der fremgår af dit CV er 100% reelle og sande. Det ville være ærgerligt at blive ansat på falske forudsætninger og så senere blive fyret for selv samme.

8.    Konkrete resultater!
Lad være med at bare at skrive ”øget salg” på dit CV, vær konkret og fortæl i stedet at du øgede salget med 70 % af en omsætning på 100 mio. igennem en periode på 7 måneder etc. Men glem ikke punkt nr. 7!
9.    Det visuelle!
Vi lever en i en verden, hvor det visuelle også har en stor betydning. Stil derfor dit CV pænt op og sæt dit eget præg på det. Dog bør du altid tilrette det virksomheden du søger job i.

10. Online!
Ligger du dit CV online? Så bør du faktisk overveje at gøre det søgevenligt med nøgleord, som du gerne vil findes på af eventuelle virksomheder. Ønsker du karriere indenfor fx ledelse, bør du inddrage ordet ledelse ved enhver lejlighed - uden at det virker dumt naturligvis! Ønsker du at udfordre dette emne, bør du læse mere om søgemaskineoptimering eller søge hjælp til dette.
 
 
< Forrige   Næste >
 
Advertisement
Artikel udpluk

Jeg er bare mig! Ja tak, men hvem bestemmer det?
Af Robert Kronberg
De fleste har hørt at man danner sig et førstehåndsindtryk af et nyt menneske på langt under et minut, således at de første 30 sekunder af en jobsamtale kan ødelægge det hele. Måske er det en sandhed med modifikationer såfremt der er tid nok til at vise, hvem du er, og hvad du kan. De fleste af os har vel prøvet at få et dårligt førstehåndsindtryk, men har alligevel ændret mening inden for en halv times tid.

Læs videre...
 


Glemt din adgangskode ?
Har du ingen konto endnu ? Opret en konto


Afstemning
Hvordan fik du dit seneste job?
 
Hvem er online
Vi har 20 gæster og 2 medlemmer online

Populære Artikler




Søg på sitet